Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [by] i Alborz, Iran. Ansøgeren var tidligere shiamuslim, men er konverteret til kristendommen efter sin ankomst til Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt af de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen. Derudover har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han tillige frygter de iranske myndigheder, idet han er blevet beskyldt for at kysse sin veninde, [P], i en offentlig park. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han for ca. fem år siden var sammen med [P] i [parken] i Teheran. Efter ca. en-to timer i parken kom der repræsentanter fra det iranske politi, som pågreb dem og smed dem ind i en politibil. De blev herefter kørt til en politibygning. I politibygningen blev ansøgeren afhørt. Derudover blev der udarbejdet en rapport, hvori det fremgik, at ansøgeren var blevet taget i at ville kysse [P]. Dette benægtede ansøgeren. Ansøgeren blev herefter ført til et ukendt rum, med bind for øjnene, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Til sidst indrømmede ansøgeren, at han havde været ved at kysse [P] i parken. Efterfølgende blev ansøgeren ført til et nyt rum, hvor han fik fjernet bindet for sine øjne. Ansøgeren har oplyst, at politiet her ændrede adfærd og tilbød ham, at de kunne hjælpe ham med sine lektier, såfremt han havde brug for det. Kort herefter blev ansøgeren løsladt. Ansøgeren har ikke sidenhen oplevet problemer med de iranske myndigheder på baggrund af hændelsen i [parken]. Ydermere har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han på vej til Danmark samt på sit asylcenter, fik at vide af forskellige personer, at hvis han frafaldt islam og konverterede til kristendommen, så ville han kunne skabe sig et asylmotiv. Ansøgeren har forklaret, at han startede med at gå i kirke i Danmark for at skabe sig et asylmotiv. Ansøgeren gik i kirke første gang [vinteren] 2015. Her deltog han i en ceremoni og blev introduceret til et kristent program på Youtube. [Vinteren] 2016 fik ansøgeren sin kristne åbenbaring. Ansøgeren har oplyst, at han denne dag konverterede til kristendommen rent spirituelt. Desuden bestemte ansøgeren sig for, at han gerne ville døbes. I sin åbenbaring til kristendommen hørte han guds stemme i sin krop, hvor han fortalte ham, at han ikke skulle lyve til din samtale hos Udlændingestyrelsen. [Vinteren] 2016 konverterede ansøgeren officielt til kristendommen, da han blev døbt i [kirken]. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om asylmotiverne er utroværdig og konstrueret til lejligheden, og nævnet kan ikke lægge forklaringen til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst om sine asylmotiver i sit ansøgningsskema. For så vidt angår konflikten med de iranske myndigheder i anledning af en episode i [parken] lægger nævnet videre vægt på, at ansøgerens forklaring herom ikke har fremstået overbevisende. Nævnet finder i øvrigt, at konflikten ikke er af en sådan karakter og intensitet, at den kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Nævnet lægger herved vægt på, at episoden fandt sted omkring 5 år, inden ansøgeren udrejste af Iran, at tilbageholdelsen varede omkring en time, og at ansøgeren ikke siden har oplevede problemer med myndighederne i heraf. For så vidt angår ansøgerens konversion finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at konversionen er reel. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret i samtalerne med Udlændingestyrelsen, at han af andre asylansøgere på vej til Danmark fik at vide, at han skulle lyve for at få et stærkt asylmotiv, og at han, hvis han frafaldt islam og konverterede til kristendommen, ville kunne skabe sig et asylmotiv, samt at han startede med at gå i kirke med henblik på konversion, således at han kunne få et stærkt asylmotiv. Nævnet lægger også vægt på, at ansøgeren for nævnet udbyggende har forklaret, at han allerede i Iran tvivle på regimet og på religionen, og at han også nogle mullaher om, hvorfor man ikke måtte møde piger. Flygtningenævnet kan under disse omstændigheder ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han fik en åbenbaring [vinteren] 2016 og blev spirituel kristen, til grund. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren ved talrige erklæringer har dokumenteret, at han både før og efter sin dåb [vinteren] 2016 har deltaget i gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter, og ansøgeren har for nævnet demonstreret et godt kendskab til biblen, men det kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Nævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvad han finder vigtigst ved kristendommen ikke har virket overbevisende, og nævnet finder, at aktiviteterne må ses i lyset af ansøgerens ønske om at skabe sig et sur place-asylmotiv. Aktiviteterne understøtter derfor ikke ansøgerens forklaring om, at konversionen er reel. På samme måde finder Flygtningenævnet, at ansøgerens aktiviteter i forhold til at gøre opmærksom på sin angivelige konversion på bl.a. Facebook, Instagram og sin blog er udtryk for omhyggelige bestræbelser på at skabe sig et sur place-asylmotiv. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er profileret i forhold til de iranske myndigheder. Ansøgeren har således til asylsamtalen forklaret, at han ikke ved, om de iranske myndigheder er bekendt med hans konversion i Danmark, og at han ikke har oplevet problemer i forhold til sine posteringer på Facebook, Instagram og blog. Posteringerne kan derfor ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/32/KAA
