Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren, der er født i 1995, er etnisk kurder fra Bukan by i Vest-Aserbajdsjan, Iran. Han udrejste omkring 2008 sammen med sine forældre og to brødre, der er født i henholdsvis 1992 og 1996. Familien opholdt sig i Nordirak til 2015. Flygtningenævnet stadfæstede i september 2018 - med en anden besætning end de 3 medlemmer, der har behandlet sønnernes sager - styrelsens afslag på at meddele forældrene asyl. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter myndighedsforfølgelse, fordi hans far flygtede fra Iran efter at være blevet idømt straf for aktiviteter for Komala, og fordi faren fortsatte med at være politisk aktiv i Irak. Endvidere har ansøgeren også selv været politisk aktiv for Komala i Irak og Danmark. Han vil endvidere få problemer, fordi han ikke er muslim. Til støtte herfor har ansøgeren nærmere oplyst, at faren ikke i Iran oplyste om sine politiske aktiviteter, men ansøgeren overværede selv, at faren, formentlig i 2006, blev anholdt i familiens bolig. Farens hænder blev bundet, boligen blev ransaget og en række genstande blev beslaglagt. Faren blev derefter tilbageholdt i fængsel i omkring 3 måneder. Ansøgeren besøgte faren - sammen med sin mor og brødre - en gang i et fængsel i Uromiyeh og en gang i et fængsel i Mahabad. Faren blev løsladt mod kaution og senere idømt straf af fængsel i 3 år samt forvisning i 3 år. De 3 dokumenter, som faren oprindeligt fremlagde, herunder dommen, er ægte. Familien udrejste efter dommen til Nordirak, hvor Komala stillede en bolig til familiens rådighed ved Zergwez. Der var bevæbnede Komala-soldater i området. Faren var politisk aktiv for Komala i Irak. Faren bar ikke våben i boligen, men andre steder. De fik udstedt UNHCR-papirer på, at de var asylsøgere. Han ved ikke, om UNHCR nåede at færdigbehandle familiens ansøgninger. Ansøgeren var ikke medlem af Komala, men han sympatiserede med Komala, og han deltog i Irak fra han var 15 år gammel i større partiarrangementer med 250-400 deltagere. Der blev holdt omkring 10 af sådanne arrangementer hvert år. De fejrede […] maj, nytår og partimærkedage etc. Ansøgeren var tilknyttet Komalas ungdomsafdeling og havde praktiske opgaver med at stille stole frem og dække bord. Endvidere var han sammen med andre unge med til at underholde med dans og sang til de store møder. Sangene handlede blandt andet om peshmergaer. Ansøgeren udførte ikke andre aktiviteter for Komala. Der forelægger en række optagelser af flere af de store Komala-arrangementer. Disse kan ses på YouTube og på Komalas hjemmeside. På optagelserne ses Komala-flag, kurdiske flag samt de mange deltagere i arrangementerne. Begge forældre og alle 3 brødre kan ses. På Komalas hjemmeside kan man endvidere se et foto af en række børn af peshmergaer, herunder ansøgeren. Fotografiet er taget i en Komala-lejr. Ansøgerens brødre var aktive for Komala i samme omfang som ansøgeren. De forlod navnlig Irak på grund af frygten for iranske myndigheder, der var til stede i Nordirak. Ansøgeren har også i Danmark deltaget i enkelte Komala møder. Han har endvidere i de sidste to år deltaget i demonstrationer foran den iranske ambassade i København 3 gange. Han råbte slagord og holdt under to af demonstrationerne det kurdiske flag i hånden. Han skjulte ikke sit ansigt under demonstrationerne. Fra ambassaden blev demonstranterne filmet. Han holder en vis kontakt med partimedlemmer via Skype. Han har ikke lagt politiske budskaber på Facebook eller andre sociale medier under sit eget navn. Ansøgeren tror på gud, men ikke på en bestemt gud. Han tilhører ikke en bestemt religion. Han tror på menneskeheden. I familien var de stort set ikke religiøst aktive i Iran. Det gav dem ikke problemer, idet de da udgav sig for at være muslimer. Hvis de efter en tilbagevenden til Iran siger, de er muslimer, vil de ikke blive troet, da man nu ved, at de støtter Komala, og derfor ikke er religiøse. Han vil i givet fald nok sige, at han tror på menneskeheden. De vil derfor også af den grund være i fare ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet bemærker, at brødrene som dokumentation for de iranske myndigheders forfølgelse af deres far i Iran på grund af farens politiske aktiviteter navnlig har henvist til 3 iranske dokumenter vedrørende retssagen mod faren, herunder rettens meddelelse om, hvilken straf faren er blevet idømt. Udenrigsministeriet har imidlertid ved udtalelser af […] juni 2016 og […] juni 2018 oplyst, at dokumenterne har været forelagt for to uafhængige kilder, der har fremsat en række bemærkninger om de 3 dokumenter. Begge kilder har konkluderet, at ingen af de 3 dokumenter er ægte. Endvidere er henvist til forældrenes og de 3 brødres forklaringer om arrestationen, løsladelsen og fængselsbesøg mv. Nævnet bemærker hertil, at faren på flere punkter har forklaret divergerende og udbyggende herom samt om hans politiske aktiviteter i Iran. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at brødrene har sandsynliggjort, at deres far i Iran er blevet straffet for politiske aktiviteter for Komala, eller at faren på anden måde har været udsat for politisk forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. De to yderligere dokumenter omhandlende kaution, som er blevet fremlagt i kopi på et sent tidspunkt i forældrenes sag, og som ikke er blevet ægthedsvurderet, findes efter en samlet vurdering ikke at kunne føre til et andet resultat. Vedrørende perioden efter flugten fra Iran lægger Flygtningenævnet til grund, at faren i Irak var medlem af Komala, men det findes, uanset de fremlagte fotos m.v., ikke at være sandsynliggjort, at faren i Irak havde en særlig profileret rolle. Endvidere lægges det til grund, at de 3 brødre i Irak alle sympatiserede med Komala, samt at hele familien deltog i en række Komala arrangementer og ceremonier med fejring af nytår, […] maj og partidage etc., hvor der var flere hundrede deltagere. Brødrenes roller heri var meget tilbageholdende og bestod i det væsentlige i at yde praktisk bistand i form af at stille stole frem samt ved passivt at lytte til taler etc. Som dreng sang og dansede ansøgeren endvidere sammen med en række andre ved flere af arrangementerne og han oplæste ved mindst en lejlighed et digt. I nævnet er forevist sammenklipning af flere af de af brødrene omtalte videoer, hvori der er indsat pile, der peger hen mod de steder, hvor ansøgerne og deres forældre kan ses. På nogle af klippene ses logoet på Komalas tv-station. Brødrene ses ikke så tydeligt som forældrene. De foreviste videoklip understøtter, at brødrenes roller var passive. Selv om det er muligt, at iranske myndigheder kan have set videooptagelser svarende til dem, der er forevist i nævnet, er det ikke herved sandsynliggjort, at brødrene alene i den anledning kan antages at være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Iran. Nævnet lægger herved vægt på brødrenes daværende unge alder og på deres meget begrænsede rolle under ceremonierne m.v. samt på, at det ikke er sandsynliggjort, at faren kan antages at have haft sådan en position, at sønnerne alene på grund af slægtskabet med faren risikerer forfølgelse eller overgreb. Det anførte om begrænset deltagelse i Komala møder og demonstrationer i Danmark, som ansøgeren har oplyst om, giver heller ikke grundlag for en begrundet antagelse af, at de iranske myndigheder i den anledning senere vil foretage repressalier overfor ansøgeren, som er omfattet af udlændingelovens § 7. På ovennævnte baggrund finder nævnet endeligt ikke, at ansøgerne vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse på grund af deres religiøse overbevisning, som ikke har givet ansøgerne eller deres forældre problemer, da de boede i Iran. Flygtningenævnet bemærker herved, at deres far var ateist i Iran, at der ikke er oplysninger om, at andre af de nære familiemedlemmer var særligt religiøst aktive i Iran, at ingen af dem er konverteret til en anden religion samt at ansøgerne ikke har oplyst, at de i Iran ville have noget ønske om at fortælle andre deres syn på religiøse spørgsmål, eller at de andre grunde forventer at ville gøre dette i noget særligt omfang. Herefter, og idet Flygtningenævnet ikke finder anledning til at udsætte sagen på forespørgsel til UNHCR om, hvorledes ansøgerne og deres forældre måtte være registreret, stadfæster nævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2018/317/SME”
