Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Gilan-provinsen, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet af de iranske myndigheder, da han er konverteret til kristendommen, ikke har aftjent militærtjeneste og er udrejst illegalt. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han fik interesse for kristendommen i Iran, og at han fik en bibel af sine muslimske venner. Ansøgeren talte om kristendommen med sin søster [S], der også var interesseret i kristendommen. I [sommeren] 2015 blev [S] opsøgt af civilklædt politi i sin frisørsalon, mens hun sad og læste i biblen. [S] blev anholdt og var tilbageholdt i en uge. [En dag i sommeren] 2015 kom [S] for retten, hvor hun blev idømt fem års fængsel, 74 piskeslag og en bøde på tre millioner toman for at have lavet kristne aktiviteter. Mens [S] var tilbageholdt, tog ansøgeren kristne ting fra hendes bopæl og gemte dem på sit kollegieværelse på sit universitet. Det blev imidlertid opdaget, og det resulterede i, at ansøgeren blev bortvist fra universitetet. Efter ansøgeren blev bortvist fra universitetet, fik han en indkaldelse til et retsmøde, og han udrejste derfor illegalt af Iran sammen med [S]. Ansøgeren og [S] blev døbt i Tyrkiet [i slutningen af] 2015. Efter ansøgerens indrejse har ansøgeren og hans søster været i kirke i Danmark, og de har også modtaget kristendomsundervisning. Ansøgeren har endvidere lagt kristne opslag op på sin Facebook-profil, mens han har været i Danmark. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om dennes konflikt med de iranske myndigheder til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at konflikten efter det oplyste udspringer af det forhold, at ansøgerens søster skulle være blevet anholdt som kristen. Flygtningenævnet har ved samtidig afgørelse i sagen vedrørende ansøgerens søster ikke lagt dennes forklaring til grund. For så vidt angår ansøgeren finder Flygtningenævnet det i særlig grad utroværdigt, at han efter sin søsters anholdelse skulle have valgt at opbevare kompromitterende materiale på sit kollegieværelse. Ansøgeren har hverken under samtaler med Udlændingestyrelsen eller ved fremmøde i Flygtningenævnet kunnet give nogen overbevisende eller sandsynlig forklaring herpå. For så vidt angår ansøgerens oplysninger om at være konverteret til kristendommen kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at der er tale om en reel konversion. Trods gentagne forespørgsler om baggrunden for, at ansøgeren er konverteret, har han været helt ude af stand til at forklare nærmere herom. Dette gælder også ved den tredje samtale med Udlændingestyrelsen i [foråret] 2017, omkring tre år efter, at han ifølge sin forklaring begyndte at interessere sig for kristendommen og halvandet år efter, han blev døbt. Heller ikke ved fremmøde i Flygtningenævnet har ansøgeren været i stand til at redegøre nærmere for baggrunden for, at han skulle være konverteret. Ansøgeren har endvidere kun kunnet demonstrere et ganske overfladisk og upræcist kendskab til kristendommen. Flygtningenævnet er opmærksomt på ansøgerens talehandicap, men bemærker, at ansøgeren har haft lejlighed til at forklare sig detaljeret ved samtaler med Udlændingestyrelsen, der har strakt sig over adskillige timer, således senest en samtale af i hvert fald tre timers varighed [i foråret] 2017. Det, som ansøgeren yderligere har anført vedrørende unddragelse fra militærtjeneste, kan ikke føre til et ændret resultat. Nævnet bemærker, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring ikke på noget tidspunkt er blevet indkaldt til aftjening af militærtjeneste. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan dette forhold, samt det forhold, at ansøgeren er udrejst illegalt af Iran, ikke føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/315/MGO
