Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Iran. Indrejst i henholdsvis 2013 (kvindelige ansøger) og 2015 (mandlige ansøger).
Flygtningenævnet udtalte:
”Den kvindelige ansøger er etnisk bakhtiari fra Ahvaz, Iran. Hun var tidligere muslim, men er efter sin ankomst i Danmark konverteret til kristendommen. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tilbageholdt af de iranske myndigheder på grund af hendes søns politiske aktiviteter, og at hun frygter at blive henrettet, fordi hun er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har hun oplyst, at hendes søn [A] er blevet systematisk tilbageholdt af de iranske myndigheder som led i præventive anholdelser op til helligdage og større begivenheder. Hun har endvidere oplyst, at hun og [A] har set kristent tv i Iran, og at de efter indrejsen i Danmark er konverteret til kristendommen. Hun blev døbt i august 2013 og har deltaget i dåbsforberedelse, inden hun blev døbt. Den mandlige ansøger er etnisk perser fra Ahvaz, Iran. Han er født muslim, men konverteret til kristendommen. Den mandlige ansøger har været medlem af Tudeh-partiet i Iran fra 1979 til 1983. Han har ikke haft politiske aktiviteter for partiet siden 1983. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har haft fagforeningsaktiviteter i Iran og er blevet fængslet herfor i perioden fra 2012 til 2015, hvor han flygtede fra fængslet. Den mandlige ansøger har videre henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har han oplyst, at han i 2011 havde fagforeningsaktiviteter i Iran og blev anholdt. Han fik en dom på syv års fængsel. Efter tre år i fængsel blev den mandlige ansøger indlagt på et hospital, hvor han bad Jesus om hjælp og blev kristen. Han flygtede fra hospitalet til Tyrkiet og videre til Danmark, hvor hans ægtefælle, den kvindelige ansøger, og parrets søn, [A], opholdt sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om, at han har været i fængsel i Iran i perioden fra 2012 til 2015, til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at den mandlige ansøgers ægtefælle og søn har forklaret, at han i denne periode opholdt sig i Tyrkiet, at den mandlige ansøger og hans søn har forklaret forskelligt om, hvor den mandlige ansøger blev anholdt, og at den mandlige ansøgers forklaring om tidspunktet for telefonsamtalen med datteren, hvor han fortalte, at han var i Tyrkiet, stemmer dårligt med ægtefællens og sønnens oprindelige forklaringer om, at de ikke vidste, hvor den mandlige ansøger var. Nævnet lægger endvidere vægt på, at omstændighederne omkring flugten synes mindre sandsynlige. Flygtningenævnet finder således ikke, at den mandlige asylansøger har sandsynliggjort, at han har haft aktiviteter i 2011/2012, der førte til fængsling. Vedrørende ansøgernes konvertering til kristendommen i Danmark bemærker Flygtningenævnet, at den kvindelige ansøger blev døbt den 11. august 2013, og at den mandlige ansøger blev døbt den 8. november 2015 – begge efter et kort dåbsforløb på kun omkring to måneder. Begge ansøgere har efter dåben haft meget omfattende kristelige aktiviteter. De har fortsat regelmæssigt modtaget undervisning og gået i kirke. De har begge fra januar til juni 2018 deltaget i et kursus på Luthersk Missionshøjskole med henblik på at kunne missionere. De har ikke ønsket at lægge skjul på deres kristne tro, og er stået frem i såvel tv som i informationsfoldere i lokalsamfundet. De agter at holde fast i deres kristne tro også ved en eventuel tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne, selvom de begge er blevet døbt på et tidligt tidspunkt, på nuværende tidspunkt må anses for reelt kristne, og at de således risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en eventuel tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/311/ATN
