Nævnet hjemviste i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim født Orumieh, Iran, men har boet i Soran, Nordirak, siden 1996. Ansøgeren har oplyst, at han har været medlem af KDPI siden 2011. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet ansøgeren og hans familie har været politisk aktive. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far og mor var hemmelige medlemmer af KDPI, mens de boede i Iran. Da ansøgeren var cirka fem måneder gammel, blev forældrene afsløret af de iranske myndigheder, og familien måtte flygte til Kandil-bjergene. Her boede de, indtil det iranske regime i 1996 slog kurderne i området tilbage, hvorefter familien flygtede til Irak. Ansøgeren voksede efterfølgende op i Irak, hvor han har boet frem til sin udrejse. I Irak var ansøgerens far aktiv peshmerga for KDPI frem til 2013-2014, hvor han gik på pension. Faderen fortsatte som medlem af KDPI, men var ikke så aktiv længere på grund af sin alder. I 2011 deltog ansøgeren i en kongres for KDPI i Irak, hvor han søgte om at blive medlem af partiet. Partiet accepterede ham, og ansøgeren fik samme dag udleveret et medlemskort. I 2015 deltog ansøgeren i endnu en kongres for partiet i Irak. Udover deltagelsen i disse to kongresser har ansøgeren ikke udført aktiviteter for KDPI, idet ansøgerens far ikke ønskede, at han blev et aktivt medlem. I slutningen af 2015 udrejste ansøgeren af Irak. Efter sin indrejse i Dannmark har ansøgeren deltaget i tre demonstrationer for kurderes rettigheder i Danmark, ligesom han har deltaget i en række møder i KDPI i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit medlemskab af KDPI under sit ophold i Irak til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, om han var medlem eller sympatisør, ligesom han har forklaret, at han ikke var aktiv for partiet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund og under hensyn til ansøgerens forklaring i øvrigt heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans familie har udøvet den politiske aktivitet, som han har forklaret om. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse som følge heraf eller i øvrigt ved en tilbagevenden til Iran. Nævnet har i denne forbindelse været opmærksom på det øgede spændingsniveau, der er i irakisk Kurdistan, og at de iranske myndigheder har et betydeligt fokus på blandt andet aktivitet for KDPI. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne for asyl med konventionsstatus eller beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, som følge af sine aktiviteter og baggrund inden indrejsen i Danmark. For så vidt angår ansøgerens aktiviteter i Danmark bemærker nævnet, at ansøgeren først har forklaret herom under nævnsmødet, og at ansøgeren i forbindelse med nævnsmødet har fremlagt en række fotografier til dokumentation heraf. Nævnet finder, at ansøgeren bør afgive en nærmere forklaring herom, ligesom omfanget af fotografier og den sammenhæng, hvori de indgår, bør søges fastlagt. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik herpå, og således at Udlændingestyrelsen tager stilling til, om ansøgerens sur-place-aktiviteter, med den baggrund ansøgeren har, fører til, at ansøgeren skal have konventionsstatus i Danmark.” Iran/2018/310/ATN
