Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt yarsan, men nu konverteret til kristendommen. Ansøgeren er iransk statsborger, men født i Ramadi, Irak. Ansøgeren har hjulpet medlemmer af det politiske parti Komala i én til to måneder i sommeren 2015, men han har herudover ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter en fængselsdom eller henrettelse, idet han har samarbejdet med medlemmer af Komala. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født i en flygtningelejr i Irak, og at han og hans familie flyttede tilbage til Iran, inden ansøgeren var et år gammel. Ansøgerens fars gode ven [A] var medlem af Komala. [A] havde et hus tæt på ansøgerens families landbrugsjord, hvor ansøgeren opholdte sig omkring to uger om måneden i sommerperioden. [A] fortalte ansøgeren om sit partimedlemskab i starten af 2015, og de drøftede efterfølgende kurderes rettigheder og partiets aktiviteter. I [sommeren] 2015 hjalp ansøgeren – der 5 eller 6 måneder tidligere var blevet bedt herom af [A] – to personer med tilknytning til Komala partiet ved at lave mad til dem og gemme deres våben i den garage, hvor han opbevarede landbrugsmaskiner. [Senere på sommeren] 2015 lavede han mad til og gemte våben for tre andre personer med tilknytning til Komala partiet. Ansøgeren rejste herefter fra landstedet. Kort efter ringede hans ven [B], der havde jord ved siden af ansøgerens families, og fortalte, at personer fra efterretningstjenesten var ved at undersøge ansøgerens garage og havde taget våben ud af garagen. Ansøgeren fortalte dette til sin far, der sagde, at ansøgeren var nødt til at udrejse af Iran. En slægtning kørte ansøgeren til Teheran, hvor han opholdt sig to eller tre dage inden sin udrejse. Til støtte for sin konversion har ansøgeren oplyst, at han fik interesse for kristendommen, da han sejlede fra Tyrkiet til Grækenland. Vandet blev uroligt, og ansøgeren så et kors i himmelen. En iransk kvinde på ansøgerens asylcenter tog ansøgeren med i kirke, og han blev døbt [i foråret] 2016. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv vedrørende hjælp til personer fra Komalapartiet, idet hans forklaring om motivet i alt væsentligt ikke kan lægges til grund. Nævnet finder det således usandsynligt, at ansøgeren – der vidste, at [A] var i myndighedernes søgelys og havde været tilbageholdt af myndighederne – uden særlig involvering i Komala partiet ville risikere at hjælpe personer med tilknytning til partiet som forklaret af ham. Det findes endvidere usandsynligt, at myndighederne opsøgte garagen, netop som ansøgeren gemte våben for personerne. Ansøgerens har for nævnet forklaret, at han ikke ved, hvordan myndighederne fik kendskab til, at der var våben i garagen, men at forklaringen kan være, at personerne er blevet pågrebet af myndighederne. Ifølge ansøgerens forklaring gik der imidlertid kun omkring et døgn fra personernes ankomst til garagen, til ansøgeren blev ringet op af sin ven, der fortalte om myndighedernes fund af våben i garagen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og hans bror er udrejst af Iran med omkring halvanden måneds mellemrum og ankommet til Danmark angiveligt grundet helt separate konflikter. Ansøgeren har ikke villet samtykke i sambehandling med sin brors sag med den begrundelse, at sagerne ikke har med hinanden at gøre. Nævnet finder det utroværdigt, at ansøgeren stort set intet kendskab har til baggrunden for sin brors flugt fra Iran. Flygtningenævnets flertal finder endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Nævnet har herved lagt vægt på ansøgerens forklaring om baggrunden for sin konversion, der er sket efter indrejsen i Danmark, og hans fremtræden under nævnsmødet. At ansøgeren har [en kristen tatovering] på armen og oploader religiøse budskaber m.v. på en Facebookside kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/309/jabp
