Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk lor og muslim født fra Ahvaz, Khozistan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter den iranske revolutionsgarde Sepah, fordi han udrejste af Iran og derfor anses for at være spion. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han igennem sin fars gamle ven, som var én af de øverstbefalende i Sepah Pasdaran, fik arbejde hos [A] Air agentur, afdelingen i Teheran, som var et iransk rejsebureau, der arrangerede charterrejser. Ansøgeren underskrev en 5-årig kontrakt hos [A] Air agentur med start fra marts 2015. Efter nogle måneder sagde han sit job op, idet han fik kenskab til, hvad Sepah lavede. Sepah sendte civilklædte folk til områder i Irak for at sikre ro for shiamuslimer. Ansøgeren syntes ikke, at Iran skulle blande sig i Iraks interne anliggender. Ansøgerens arbejdsgiver godtog ikke opsigelsen, og ansøgeren fortsatte derfor med at arbejde hos [A] Air agentur i yderligere omkring seks måneder, indtil han fik at vide, at han skulle udstationeres til Irak. Ansøgeren havde ikke lyst til at blive udstationeret i Irak, og derfor fik han lavet et pas, fik tildelt en uges ferie fra sit arbejde og udrejste af Iran til Tyrkiet i november 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren hverken vidste eller havde en klar forestilling om, hvilket arbejde, han skulle udføre, og at han ønskede at opsige sin stilling, fordi han angiveligt fandt ud af, at Sepah sendte agenter til Irak for at holde ro og orden, og at de som efterretningstjeneste blev sendt ud som civile uden at blive registreret på flylisterne. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren angiveligt fik jobbet gennem sin fars gamle ven, som var en af de øverste befalingshavende i Sepah, og at ansøgeren indgik kontrakten med Sepah, idet rejseselskabets indehaver henviste ansøgeren til Sepah Valihaser i Khusistan i Ahvaz by for at skrive kontrakt. I den forbindelse blev ansøgeren orienteret om blandt andet sin tavshedspligt, og ansøgeren blev i fortrolighed oplyst om, at Sepah benyttede virksomheden til efterretningstjeneste, og at agenterne fløj med Iran Air. Flygtningenævnet bemærker herved, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens divergerende forklaring under nævnsmødet til grund om, at han ikke vidste, at Sepah benyttede virksomheden ved ansættelsen. Det forekommer heller ikke sandsynligt, at ansøgeren ikke vidste eller havde en forestilling om, at den iranske efterretningstjeneste opererede i udlandet, herunder i Irak, og at en efterretningstjenestes aktiviteter forsøges holdt skjult, blandt andet ved ikke at lade efterretningstjenestens agenter figurere på flylister. Ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed har Flygtningenævnet lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder særligt at ansøgeren har svaret afglidende og uklart, hvorved ansøgerens forklaring ikke fremstår selvoplevet. Nævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren uden en rimelig og relevant begrundelse nægtede at deltage i den udvidede asylsamtale, som han var indkaldt til, hvorfor han ikke har medvirket til at oplyse sin asylsag, jf. udlændingelovens § 40. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret, at han ikke har nogen religion. Ansøgeren har ikke påberåbt sig dette som asylmotiv, og henset til at ansøgeren ikke har forklaret om religionsrelaterede problemer, kan dette forhold ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2018/303/SME
