Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet og chikaneret af de iranske myndigheder, fordi han udtalte sig regimekritisk, mens det blev optaget på en mobiltelefon af ansøgerens ven, [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at [A] gennem en periode på syv til otte år har filmet ansøgeren på sin mobiltelefon, mens han var beruset. På filmene fremgår det, at ansøgeren har samtaler med sine andre kollegaer om regimekritiske emner. I efteråret 2013 blev han filmet, mens han havde en samtale med to kollegaer, som var politisk aktive og propaganderede på vegne af den daværende præsidentkandidat, [B]. Ansøgeren opfordrede dem til at stoppe med deres politiske aktiviteter. Omkring [foråret] 2014 blev ansøgeren opsøgt af de iranske myndigheder på sin arbejdsplads. Ansøgeren formoder, at baggrunden for opsøgningen havde afsæt i, at [A] havde fremvist mobiloptagelserne af ham til de iranske myndigheder. De iranske myndigheder har endvidere opsøgt ansøgerens forældres bopæl to gange, mens han stadig var i Iran. Ansøgeren besluttede sig for at udrejse, fordi han tidligere var blevet tilbageholdt af de iranske myndigheder grundet en falsk anklage om, at han sammen med fire andre personer havde udøvet hærværk i form af udtalelser om den tidligere religiøse leder, [C], og derfor frygtede han at blive tilbageholdt igen. Ansøgeren har ved indrejse i Danmark oplyst falsk navn, [D]. Ansøgeren har forklaret divergerende om en række forhold, herunder om, hvorvidt hans ven havde en eller mere end ti mobiloptagelser af ansøgerens udtalelser, og om hvilke udtalelser og emner, han fremkom med på optagelserne. Videre beror det på ansøgerens egen formodning, at hans ven har videregivet en eller flere mobiloptagelser til myndighederne. Ansøgeren har efter sin forklaring ikke på noget tidspunkt været i kontakt med de to angivelige myndighedspersoner, han så på sin arbejdsplads, og der er heller ingen, der har oplyst hans forældre eller kollegaer om årsagen til, at ansøgeren efterspørges. Det beror derfor ligeledes på ansøgerens egen formodning, at det var myndighedspersoner, der opsøgte ham på arbejdspladsen, og at denne opsøgning skete som følge af, at myndighederne var blevet bekendt med hans regimekritiske udtalelser. Hertil kommer, at ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at den bil med fire mænd, han den følgende dag så i sin hjemby, blot kørte forbi, kørte rundt i byen og ikke standsede ved hans forældres hjem. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved sin udrejse havde en konflikt med myndighederne af en karakter og intensitet, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgerens tidligere mellemværende med myndighederne må betragtes som afsluttet, idet forholdet ligger syv år tilbage i tid, og ansøgeren dengang blev løsladt uden betingelser. Det forhold, at ansøgeren er født yarsan og nu ikke har nogen tro, er ikke i sig selv asylbegrundende. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/302/SLH
