iran2018299

Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Ahwaz, Iran. Ansøgeren har været politisk aktiv siden 2005 og har som led i sine politiske aktiviteter uddelt løbesedler og deltaget i demonstrationer i byen Ahwaz. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive idømt fængselsstraf på livstid eller at blive henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været politisk aktiv og støttet arabernes rettigheder siden 2005. Som led i sine politiske aktiviteter har han uddelt løbesedler og deltaget i demonstrationer i Ahwaz. [I foråret] 2015 overværede han en fodboldkamp mellem Foolad Khuzestan fra Iran og Al-Hilal fra Saudi-Arabien sammen med fire venner. Under fodboldkampen råbte de politiske slogans. Tre af hans venner blev anholdt af politiet umiddelbart efter kampen. [I efteråret] 2015 blev ansøgerens families bopæl opsøgt af myndighederne, som ledte efter ham. Ansøgeren var ikke hjemme, og myndighederne tog derfor hans far med i stedet. Ansøgerens far blev løsladt efter fire dage. Ansøgeren udrejste af Iran i forlængelse af farens anholdelse. Cirka to-tre måneder før oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 opsøgte myndighederne igen ansøgerens families bopæl, hvor de tog hans far med. Omkring halvanden måned forud for ansøgerens asylsamtale [i foråret] 2017 blev der afleveret et brev på familiens bopæl, hvori ansøgeren blev indkaldt til et retsmøde. Cirka 14 dage efter den første indkaldelse blev der afleveret endnu en indkaldelse på ansøgerens families bopæl. Ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende, afglidende og usammenhængende om sit asylmotiv. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen og under nævnsmødet forklaret, at han blev anholdt i 2005 i forbindelse med en demonstration, at han blev tilbageholdt en måned og slået voldsomt under tilbageholdelsen. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at der ikke blev foretaget anholdelser i forbindelse med demonstrationen i 2005, og at demonstrationen ikke havde nogen konsekvenser for ham. Videre har ansøgeren under samme samtale forklaret, at han i 2003 eller 2004 fik en dom på 60 piskeslag for at drikke alkohol, og at han ikke har haft problemer med myndighederne efter dette. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han startede med at uddele løbesedler ca. 2011, mens han til asylsamtalen og under nævnsmødet har forklaret, at han startede med at uddele løbesedler i 2005. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at myndighederne anholdt hans far to gange, første gang umiddelbart inden ansøgerens udrejse, at ansøgeren overnattede en nat på broderens arbejdsplads og udrejste dagen efter og krydsede grænsen til Tyrkiet til fods. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at myndighederne kun opsøgte hans bopæl en gang, og at han udrejste samme dag, hvorefter der ikke var flere henvendelser fra myndighederne før ca. 1½ måned før asylsamtalen [i foråret] 2017, hvor myndighederne medbragte en arrestordre. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at myndighederne opsøgte hans bopæl to dage efter fodboldkampen [en dag i foråret] 2015, at han udrejste dagen efter dette, svarende til [en dato i] 2015, og at han krydsede grænsen til Tyrkiet med lastbil. Heroverfor står, at ansøgeren under hele asylsagen gennemgående har forklaret, at han udrejste af Iran [i efteråret] 2015, og at der forløb flere måneder fra fodboldkampen, til hans bopæl blev opsøgt, hvilket ansøgeren ligeledes blev foreholdt under asylsamtalen. Endelig har ansøgeren under asylsamtalen forklaret, at hans familie har modtaget to indkaldelser til retten, mens ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at familien har modtaget en indkaldelse. Efter en samlet vurdering kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, og ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/299/ATN