Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Majrulan, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med KDPI i omkring ti år. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder, idet han har sympatiseret med og udført politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han har hjulpet KDPI med uddeling af politisk materiale i omkring ti år og givet husly til peshmergaer. Herudover skrev ansøgeren slogans på mure op til mærkedage, og han har hjulpet peshmergaer med at finde vej. I 2013 blev ansøgeren fængslet af de iranske myndigheder, idet han ti dage forinden havde givet peshmergaer ly for natten. De iranske myndigheder mistænkte ansøgeren for at være medlem af KDPI, og han blev derfor fængslet i et år. Efter et år blev ansøgeren løsladt mod kaution, og fem til seks måneder herefter udrejste ansøgeren af Iran. Til støtte for sin konversion til kristendommen har ansøgeren oplyst, at han i Østrig blev interesseret i kristendommen, idet han mødte en person ved navn [A], som introducerede ansøgeren til en kirke. I denne kirke deltog han i gudstjenester hver søndag i fem til seks måneder. Tre til fire måneder efter sin indrejse i Danmark begyndte ansøgeren at gå i kirke igen. Ansøger har siden deltaget i søndagsgudstjenester, bibelundervisning og er blevet døbt [i sommeren] 2016. Flygtningenævnet har vurderet ansøgerens forklaring under hensyn til oplysningerne om, at han angiveligt ikke har gået i skole og er analfabet. Flygtningenævnet finder desuagtet, at ansøgerens forklaringer ikke kan lægges til grund, idet de på centrale punkter indeholder divergenser og udbygninger. Ansøgeren har således blandt andet angivet forskellige asylmotiver over for de rumænske og de danske myndigheder. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han har uddelt løbesedler i 10 år eller i op mod 20 år, hvorvidt han har bistået peshmergaer i ét eller to tilfælde og om myndighedsreaktionerne i den forbindelse. Han har også forklaret divergerende om, hvorvidt hans far har været fængslet og på hvilken baggrund. For så vidt angår asylmotivet vedrørende konversion, bemærkes, at Flygtningenævnet ikke vurderer, at konversionen er reel. Der er herved henset til det ovenfor anførte om ansøgerens generelle troværdighed, til hans manglende kendskab til kristendommen og til, at han ikke findes at have redegjort troværdigt om sin indre afklaringsproces. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Oplysningerne om ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark og om hans families politiske engagement findes ikke at medføre nogen ændring i denne vurdering, idet ansøgeren ikke findes selvstændigt profileret over for de iranske myndigheder, og idet hans mor og søskende angiveligt har kunnet opholde sig i Iran uden repressalier. Flygtningenævnet har i øvrigt ikke fundet grundlag for at imødekomme en subsidiær begæring om udsættelse med henblik på nærmere afklaring af ansøgerens familiemedlemmers skæbne. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/297/CHHA
