Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2004.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk perser og har oplyst, at være konverteret til kristendom-men. Ansøgeren er fra Rasht i Iran. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter. Hvorom ansøgeren har forklaret, at han [i sommeren] 2003 deltog i en demonstration arrangeret af studerende på det universitet, hvor ansøgeren på daværende tidspunkt studerede, og at han i forbindelse med demonstrationen udsatte en politibetjent for vold i form af slag og spark i ansigtet. Ansøgeren har videre forklaret, at han i Danmark har deltaget i demonstrationer, hvor han er blevet fotograferet, og at disse optagelser er blevet lagt på
www.youtube.com, ligesom ansøgeren er medlem af systemkritiske grupper på Facebook. Ansøgeren har som ligeledes som asylmotiv oplyst, at han under opholdet i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har herom forklaret, at hans interesse for kristendommen startede omkring 2009, hvor han begyndte at komme i den Russiske Ortodokse kirke med sin kæreste. Ansøgeren blev døbt i 2013 i Netværkskirken. Ansøgeren har i perioden fra 2014 til 2016 været aktiv i Apostelkirken, hvor han har deltaget på flere sommerlejre og uddelt materiale på Nørreport station i København. Ansøgeren har efterfølgende deltaget i en række kirkelige arrangementer i forskellige kirker, herunder en musical og en festival. Af de grunde, der er anført i nævnets afgørelse [fra sommeren] 2012, og da det, der nu er fremkommet for nævnet, ikke kan føre til et andet resultat, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren fortsat ikke har sandsynliggjort sit første asylmotiv. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren som følge af sine aktiviteter i Danmark vil være i fare for asylbegrundende forfølgelse i Iran ved en tilbagevenden hertil. Flygtningenævnet skal derfor vurdere, om ansøgeren har sandsynliggjort, at han er konverteret fra islam til kristendommen, og om han som følge heraf skal meddeles opholdstilladelse i Danmark. Afgørelsen heraf må bero på en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder ansøgerens forklaringer om de refleksioner, der lægger bag hans konversion, ansøgerens kendskab til kristendommen, oplysningerne om ansøgerens deltagelse i gudstjenester og menighedsliv mv., om ansøgeren er døbt, tidspunktet for fremkomsten af ansøgerens interesse for kristendommen og konversion samt ansøgerens generelle troværdighed. Indledningsvis bemærkes, at Flygtningenævnet finder, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af, at en ægthedsvurdering vedrørende en række dokumenter fremlagt af ansøgeren med henblik på at støtte ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv har vist, at dokumenterne ikke kunne antages at være ægte. Uanset dette finder Flygtningenævnet imidlertid efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion fra islam til kristendommen er reel. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, ansøgeren har forklaret troværdigt om, hvordan hans interesse for kristen-dommen opstod, herunder at ansøgeren begyndte at gå i den russisk ortodokse kirke i 2009 sammen med sin kæreste, som er græsk-katolsk troende. Nævnet lægger videre vægt på ansøgeren siden et tidspunkt i perioden fra omkring februar 2011 til februar 2012 – inden Flygtningenævnets afgørelse [i sommeren] 2012 – var begyndt at komme fast i først Netværkskirken Metropol og derefter i Apostelkirken og andre kirker, ligesom han efter at have deltaget dåbsundervisning blev døbt [i vinteren] 2013. Ansøgerens fortsatte deltagelse i gudstjeneste og det kristne menighedsliv er dokumenteret ved en række udtalelser. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret overbevisende om de refleksioner, der ligger bag hans konversion, ligesom ansøgeren troværdigt har forklaret om, hvorfor han ikke fortalte om sin interesse for kristendommen i forbindelse med, at Flygtningenævnet i [sommeren] 2012 på ny behandlede ansøgerens anmodning om opholdstilladelse i Danmark. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret overbevisende om sin kristne overbevisning og har demonstreret et godt kendskab til kristendommen. Da det er ansøgerens hensigt at leve et åbent liv som kristen, finder Flygtningenævnet efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for kristne konvertitter i Iran, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af sin konversion fra islam til kristendommen ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/293/JOV
