Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk perser og zardousht fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han har parodieret flere højtstående personer i Iran, hvilket er kommet til de iranske myndigheders kendskab. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [efteråret 2014 eller vinteren 2014-2015] optrådte med en parodi af den åndelige leder Khomeni og den tidligere iranske præsident Rafsanjani til sin forretningspartners fest. Under denne optræden blev ansøgeren i smug filmet af partneren. I [efteråret] 2015 ville partneren have en større andel af deres firma i forbindelse med, at de var ved at lukke firmaet. Da ansøgeren nægtede partneren dette, sendte han trusler til ansøgeren per sms, hvori han oplyste at have beviser mod ansøgeren, hvilke han kunne gå til myndighederne med. [I efteråret] 2015, to dage før ansøgerens udrejse af Iran, blev ansøgerens hus opsøgt af fire myndighedspersoner, mens han selv var i [i en anden by]. I den forbindelse blev ansøgerens bærbare computer beslaglagt. På computeren lå blandt andet fire videoklip, hvor ansøgeren parodierede flere højtstående personer. Der er blevet lagt tre lydoptagelser af ansøgeren op på Youtube, i hvilke han parodierer den åndelige leder Khomeni. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund. Det fremgår af Udenrigsministeriets notat af [foråret] 2017, at de tre indkaldelsesbreve fra retten i Teheran, som ansøgeren har fremlagt, er forfalskninger. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har om den fest, hvor hans parodi blev videofilmet, til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at festen var en dimissionsfest for hans forretningspartners kæreste, og at der deltog 30-40 personer i festen. Til asylsamtalen og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at festen blev holdt, fordi partnerens kæreste havde fødselsdag og var vendt tilbage fra USA, og at der deltog 10-12 personer i festen. Ansøger har videre til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han besluttede sig for at lukke sit firma et år efter, han blev videofilmet til festen, til asylsamtalen at han blev filmet måske 10-11 måneder, før han besluttede at lukke virksomheden og under nævnsmødet, at festen, hvor han blev videofilmet, fandt sted ca. 10 måneder efter, at han havde meddelt sin beslutning om at lukke virksomheden med årets udgang. Endelig har ansøgeren om SMS’en, der indeholdt en trussel fra hans forretningspartner, til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han modtog SMS’en 1-5 måneder før det afsluttende møde med partneren, hvor han modtog 2 checks, til asylsamtalen at han modtog truslen 3-4 dage, henholdsvis 4-6 dage efter dette møde. Ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at han ikke selv har set den video, der blev optaget til festen, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han har set videoen, og at han fik den tilsendt efter at have modtaget den truende SMS. Efter en samlet vurdering af ansøgerens troværdighed finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/290/mme
