Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fra Iran. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og oprindeligt shia muslim fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han havde slået iranske myndighedspersoner, og idet han var flygtet fra fængslet under sin orlov. Ansøgeren frygtede endvidere, at de iranske myndigheder ville mistænke ham for at være spion for andre lande, idet han havde været i udlandet. Endeligt havde han henvist til, at han ikke ønskede at aftjene sin værnepligt i Iran. Han havde til støtte for sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han [i sommeren] 2012 mødte på arbejde i sin fætters butik for, at gøre rent og for at skifte tøj på mannequin-dukkerne. Tre myndighedspersoner dukkede op i butikken, hvoraf to af dem var iført politiuniformer. Mændene talte grimt til ansøgeren, hvilket førte til, at de kom op at slås, og ansøgeren endte med at skubbe til den ene mand, da ansøgeren forsøgte at forsvare sig. Ansøgeren blev efterfølgende anholdt, og tilbageholdt i tre til fire dage. Ansøgeren kom efterfølgende i retten, hvor han blev idømt ni års fængsel for vold mod en politibetjent. Ansøgeren var fængslet i halvandet år, før han fik en uges orlov, da hans far havde kautioneret for ham. Ansøgeren tilbragte to dage af sin orlov hos hans familie, hvorefter han udrejste ved hjælp fra en menneskesmugler. Myndighederne ledte efterfølgende efter ansøgeren to til tre gange på hans families bopæl. Ansøgeren har som et nyt asylmotiv henvist til, at han har konverteret til kristendommen, og at han første gang kom i kirken i sommeren 2015. Han er blevet døbt [i slutningen af] 2016, har deltaget i bibelundervisning, i prædikener, været på bibelcamp i 2015, 2016, og 2017, samt ytret sine holdninger om sin tro på Facebook. Han har oplyst, at han regelmæssigt går i kirke. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er konverteret til kristendommen til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens generelle troværdighed er begrænset på baggrund af, at han i Flygtningenævnet [i foråret] 2015 afgav en forklaring, som nævnet vurderede som særdeles utroværdig, herunder at han hævdede at have været fængslet på et tidspunkt, hvor han bevisligt havde indfundet sig på den italienske ambassade og afgivet fingeraftryk. Efter at Flygtningenævnet [i foråret] 2015 havde stadfæstet Udlændingestyrelsens afslag på asyl meddelte Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2015 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2. Først efter disse to afslag viste ansøgeren interesse for kristendommen. Flygtningenævnet lægger desuden vægt på, at ansøgeren har forklaret dels at han ikke tidligere nærede nogen religiøs interesse, dels at han i kristendommen søgte et fællesskab. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren efter det oplyste har deltaget tre gange i bibelcamps arrangeret af Indre Mission, samt har etableret en tæt relation til en medarbejder i [mindre by] bibelcamping, som er en del af Indre Mission. Til trods herfor har ansøgeren på gentagen forespørgsel ikke på nogen måde været i stand til at redegøre for, hvorved Indre Mission er kendetegnet i forhold til andre grene indenfor Folkekirken. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens deltagelse i gudstjenester og en række andre kristne aktiviteter er sket i et forsøg på at skabe sig et sur place motiv og uden at have baggrund i en reel religiøs overbevisning hos ansøgeren. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sin konvertering som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/29/IVK
