Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk perser og har oplyst at være kristen fra [en by i] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet og henrettet af de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [foråret] 2015 tog til Armenien, hvor han blev introduceret for kristendommen. [Sommeren] 2015 blev ansøgeren døbt i Armenien. Ansøgeren har videre oplyst, at han fik to hukommelseskort med kristent materiale udstedt i Armenien, hvilke blev konfiskeret af de iranske myndigheder, da han krydsede den iransk-armenske grænse. Ansøgeren fortsatte dog med at praktisere kristendommen, efter han vendte tilbage til Iran. Dette gjorde han ved at bede og læse biblen på internettet. Kort forinden ansøgerens udrejse blev han afhørt af en officer fra den lokale politistation. Officeren fortalte ansøgeren, at han havde fået oplysninger om ansøgeren, men ansøgeren blev ikke oplyst, hvad oplysningerne omhandlede. Politiet opsøgte endvidere ansøgeren på hans arbejde, i hvilken anledning de talte med hans kollegaer. Efter sin ankomst til Danmark har ansøgeren praktiseret sin kristne tro i [to kirker]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv ved sin udrejse af Iran til grund. Ansøgeren har ikke i sit asylansøgningsskema oplyst, at han angiveligt er blevet døbt i Armenien. Ansøgeren har videre under sin asylsamtale forklaret, at han var i kirke i Armenien 30 gange, 5 dage om ugen, og at han bad for sig selv, når præsten ikke var til stede. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han ikke før sin dåb bad i kirken eller overværede en prædiken, men blot gik igennem kirken for at komme ud til en anden gade. Ansøgeren har videre forklaret, at han angiveligt blev døbt ca. 3 uger efter at have set 2 film om Jesus og Moses og efter at have fået udleveret en bibel på farsi. Ansøgeren har videre forklaret, at [A] og [K], der forestod hans dåb, ikke var præster men ”private missionærer”, og at han ikke ved, hvilket trossamfund, trosretning eller -gren, han blev døbt ind i, og ikke ved, om [A] og/eller [K] havde dåbsmyndighed. Ansøgeren havde ikke sin bibel med, da han 3-4 uger efter dåben vendte tilbage til Iran, hvor han ca. 5 gange læste i biblen på nettet, ikke gik i kirke men bad ”indeni”. Da ansøgeren kom til Danmark, gik der ca. 6 måneder, før han begyndte at komme regelmæssigt i kirke. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved sin indrejse til Danmark ikke reelt var konverteret til kristendommen. Hertil kommer, at ansøgeren udrejste af Iran uden at vide, hvad det lokale politi ville tale med ham om, at han udrejste legalt uden problemer, at der ikke skete yderligere, da de iranske myndigheder konfiskerede de to memory-kort med kristent materiale, han medbragte fra Armenien, og at der efter ansøgerens forklaring ikke er andre end hans hustru og dennes søstre, der har kendskab til hans konvertering, at de har accepteret dette, og at han ikke oplevede problemer i Iran i anledning af dette. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved sin udrejse fra Iran var i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Et flertal af Flygtningenævnet har imidlertid lagt vægt på, at ansøgeren i Danmark i en periode på mere end 2 år kontinuerligt, og selv om han flere gange har skiftet asylcenter, har deltaget i gudstjenester, dåbsbelæring og andre aktiviteter. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet har demonstreret et godt kendskab til centrale dele af det kristne budskab og på en rimelig måde har kunnet redegøre for sine refleksioner og bevæggrunde for at konvertere til kristendommen. Flertallet finder derfor, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2018/289/mme
