Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra […] i landsbyen […] i Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at ansøgeren frygter den almindelige iranske befolkning, da ansøgeren er af den overbevisning, at alle, som er muslim af trosretning, er terrorister. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgeren frafaldt sin muslimske troretning tilbage i 2008, og at myndighederne i efteråret 2015 blev bekendt med dette. I 2008 begyndte ansøgeren at se PARSTV, som viste programmer om religion og præstestyret i Iran. Ansøgeren lærte på denne baggrund mere om islam og begyndte derfor at tage afstand fra religionen. Ansøgeren tog i oktober 2015 på ferie hos sine venner, [A] og [B], i Tyrkiet. Efter en uge ringede ansøgerens søster og fortalte, at politiet havde ransaget ansøgerens bopæl, hvor de konfiskerede ansøgerens computer, nogle ulovlige bøger samt artikler. Ansøgeren fortalte sin ven, [A], om hændelsen. [A] fortalte herefter, at ansøgeren ikke kunne vende tilbage til Iran, og at Tyrkiet heller ikke var et sikkert sted for ansøgeren. Ansøgerens søster, [C], og bror, [D], er en gang hver blevet opsøgt af de iranske myndigheder og opfordret til at overtale ansøgeren til at standse sin propaganda mod islam. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om ransagningen og myndighedernes kontakt til hans bror og søster til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren ikke kan antages at være blevet identificeret, således som han har påberåbt sig. Nævnet lægger herved til grund, at myndighederne ikke efterfølgende har opsøgt familien, og at ansøgeren tilsyneladende heller ikke er identificeret ved opslaget i august 2016 vedrørende vennen [E]. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren ikke var eftersøgt ved udrejsen, og at han havde et stort pengeløb med sig og ingen bestemte planer om rejsens længde. For så vidt angår ansøgerens aktiviteter i Danmark bemærker nævnet, at disse må anses for ganske omfattende. Selv om aktiviteterne formentlig endnu ikke er kommet til de iranske myndigheders kendskab, må det efter aktiviteternes omfang og karakter anses for ganske sandsynligt, at ansøgeren ved en tilbagerejse til Iran vil blive knyttet til de pågældende aktiviteter (identificeret som optrædende under navnet […]), og at han vil risikere forfølgelse som følge heraf. Flygtningenævnet finder herefter, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Iran/2018/283/SME
