Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk azerisk fra Karaj, Iran. Ansøgeren er født muslim, men er konvertereret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, som har identificeret ham som deltager i en demonstration den [dato i efteråret] 2009. Han har til støtte herfor oplyst, at han efter præsidentvalget i Iran i 2009 deltog i 14 til 15 demonstrationer. Ved den sidste demonstration blev han ramt af noget og blev forbrændt på 45 procent af kroppen. Han deltog derfor ikke i flere demonstrationer. Efter omkring to og et halvt år til tre år fik han at vide, at han var blevet identificeret som deltager i en demonstration den [dato i efteråret] 2009 og blev anbefalet at flygte. Kort efter rejste ansøgeren til landsbyen [A], som lå omkring seks timers kørsel fra hans bopæl i Karaj. Efter syv til otte måneder fik ansøgeren kontakt til sin familie. De fortalte, at den iranske efterretningstjeneste havde ransaget ansøgerens og hans forældres bopæl omkring en uge efter, at han var flygtet. Efterretningstjenesten havde endvidere spurgt efter ansøgeren på bopælen to til tre dage efter, at han var flygtet. Hans familie havde derudover modtaget to til tre tilsigelser til ansøgeren fra Revolutionsdomstolen. Ansøgeren besøgte sin familie tre til fire gange, mens han boede i [A]. Han udrejste den [dato i efteråret] 2015 illegalt til Tyrkiet. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen og vil blive anset for at være frafalden. Han har til støtte herfor oplyst, at han allerede i Iran konverterede til kristendommen i sit hjerte og deltog i hemmelige møder i en hjemmekirke i [A] sammen med syv til otte andre personer det sidste halvandet år, han var i byen. De læste i biblen, men ansøgeren var bange og lærte ikke så meget. Ansøgeren blev døbt den [dato i begyndelsen af] 2016 i Danmark. Flygtningenævnet finder – som Udlændingestyrelsen – at ansøgerens forklaring om, at de iranske myndigheder skulle have identificeret ham som deltager i en demonstration den [dato i efteråret] 2009, ikke kan lægges til grund, og nævnet tiltræder allerede på denne baggrund, at der ikke er holdepunkter for at antage, at han som følge af politiske aktiviteter i Iran skulle være kommet i de iranske myndigheders søgelys. Ansøgeren kan derfor ikke meddeles opholdstilladelse på dette grundlag. Flygtningenævnet finder imidlertid, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ansøgerens troværdige forklaring om, at han allerede i Iran var begyndt at interessere sig for kristendommen, at han i Iran deltog i kristne aktiviteter, og at han kort efter sin indrejse i Danmark opsøgte en kristen menighed. Det må endvidere på baggrund af de fremlagte dokumenter og flere udtalelser fra forskellige præster lægges til grund, at ansøgeren den [dato i begyndelsen af] 2016 er blevet døbt i Danmark, og at han konsekvent og løbende har engageret sig i kristne aktiviteter. Ved vurderingen af, om ansøgerens konversion må anses for reel, har nævnet endvidere lagt vægt på, at ansøgeren på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konverteringen, herunder hvilken betydning kristendommen har for ansøgeren. Endvidere har ansøgerens forklaring allerede for Udlændingestyrelsen vist tegn på et forholdsvis godt kendskab til kristendommen. Under hensyn hertil – og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt – finder Flygtningenævnet, at det kan lægges til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen er udtryk for en reel interesse. Herefter, og da der på baggrund af ansøgerens forklaring er grund til at tro, at han ved en tilbagevenden til Iran har behov for og vil leve et åbent kristent liv, er der risiko for, at de iranske myndigheder vil blive bekendt med ansøgerens konversion. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/282/DH
