Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af religiøs overbevisning fra Vest-Aserbadjan [provins], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet på livstid. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [første halvår] 2014 var ansat som chauffør i firmaet Sepah-Sad. Grundet manglende aflønning besluttede ansøgeren og en række af firmaets øvrige chauffører at demonstrere foran guvernørens kontor i [by]. Under demonstrationen blev ansøgeren anholdt og ført til efterretningstjenestens kontor i [by] og senere samme dag til efterretningstjenestens hovedkontor i Orumieh i Aserbadjan [provins]. Her blev ansøgeren tilbageholdt i omkring halvanden til to måneder frem til [sommeren] 2014, i hvilken periode han blev udsat for tortur. Ansøgeren blev efterfølgende overført til et fængsel i [by], hvor han sad fængslet i omkring 13 måneder. I midten af [efteråret] 2015 blev ansøgeren løsladt på orlov i ti dage mod kaution, som ansøgerens bror havde stillet for ham. Under sit fængselsophold var ansøgeren blevet gjort bekendt med, at hans tidligere chef var tilknyttet den iranske efterretningstjeneste. I løbet af sin orlov blev ansøgeren ringet op af sin advokat, som rådede ansøgeren til at udrejse af Iran. Advokaten oplyste, at ansøgerens tidligere chef havde fået lagt et dokument på ansøgerens sag, hvoraf fremgik, at ansøgeren og flere medlemmer af hans familie var antirevolutionære og bekæmpede regeringen. Ansøgeren udrejste herefter af Iran [i slutningen] 2015. Efter ansøgerens udrejse er ansøgerens hustru blevet opsøgt af efterretningstjenesten, som har spurgt efter ansøgeren. Ansøgerens forældre og bror er ligeledes blevet opsøgt af myndighederne. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker, at ansøgeren under sagens behandling i Flygtningenævnet har været præget af at have været udsat for tortur. Nævnet tillægger det i denne sammenhæng tillige betydning, at de lægelige oplysninger, indhentet under ansøgerens ophold i Danmark, peger i retning af, at ansøgeren må anses som torturoffer. Nævnet bemærker i henseende til nogle mindre betydende divergenser, at disse bør vurderes i lyset af ansøgerens skrøbelige psyke. Herefter finder nævnet at kunne lægge til grund, at ansøgeren har været i myndighedernes søgelys på grund af sine regimekritiske udtalelser og fortsat vil være det ved en tilbagevenden til Iran. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren har unddraget sig yderligere fængsling og dermed tilsidesat vilkårene i den stillede kaution, hvorved brorens hus er blevet konfiskeret. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/280/TLNJ
