Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Sarpol-e-Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive straffet af sin tidligere kæreste, [A]’s, familie, fordi de er imod, at ansøgeren og [A] var i et forhold. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at han vil blive straffet af de iranske myndigheder, fordi myndighederne beslaglagde 500 gram heroin i ansøgerens bil. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i forbindelse med sit job som taxachauffør i [efteråret] 2014 mødte en kvinde ved navn [A]. Omkring to til tre måneder herefter blev de kærester. En dag i j[i sommeren] 2015 skulle ansøgeren køre [A] hjem. Ansøgeren satte hende af 15 til 20 huse fra hendes bopæl. En time herefter skrev ansøgeren to eller tre beskeder til [A], hvilke hun ikke besvarede. Dagen efter sendte ansøgeren igen en besked til [A], hvori han spurgte, hvorfor hun ikke havde svaret. Samme dag, mens ansøgeren kørte taxa med fire kunder, blev han stoppet af en bil, hvori der sad fire personer, herunder også [A]’s bror, [B]. [B] og de andre personer steg ud af bilen og slog ansøgeren, mens [B] ligeledes truede ansøgeren på livet. Ansøgerens kunder stoppede overfaldet, hvorefter ansøgeren flygtede til fods til en nærliggende landsby ved navn [C]. Her tog han ophold hos sin ven, [D], i fire til syv dage. Ansøgeren ringede samme dag til sin bror, som tog til det sted, hvor ansøgeren havde efterladt sin bil. Han kontaktede derefter ansøgeren og fortalte, at politiet havde fundet 500 gram heroin i ansøgerens bil. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin svoger i Teheran i to måneder. Ansøgerens far antog en advokat, der foreslog, at ansøgeren meldte sig selv til politiet, hvilket ansøgeren afslog. Kort før udrejsen af Iran, fik ansøgeren at vide af sin far, at myndighederne havde ransaget familiens bopæl, og spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren udrejste af Iran [i efteråret] 2015. Efter udrejsen har ansøgeren fået at vide af sin far, at familiens bopæl ugentligt er blevet ransaget af myndighederne, som har ledt efter ansøgeren. Ansøgeren er blevet indkaldt til mødet i Flygtningenævnet i overensstemmelse med forretningsordenens § 23, stk. 3, og er udeblevet fra nævnsmødet uden at meddele lovligt forfald, jf. forretningsordenens § 36. På den anførte baggrund er sagen blevet gennemført på det foreliggende grundlag med den beskikkede advokats medvirken. Flygtningenævnet kan ikke lægge oplysningerne om ansøgerens asylmotiver til grund. I lighed med Udlændingestyrelsen finder nævnet således, at ansøgerens under sagens tidligere behandling afgivne forklaring om, at han skulle være efterstræbt af [A]’s familie på grund af sit kæresteforhold med hende, fremstår divergerende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Det er i den forbindelse indgået i vurderingen af sagen, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om, hvornår han mødte [A], hvordan han kontaktede [A], efter at han satte hende af 15-20 huse fra hendes bopæl, og om [B] og de tre andre personer, der overfaldt ansøgeren, sagde noget, mens de overfaldt ham. Ligeledes i lighed med Udlændingestyrelsen finder nævnet det utroværdigt, at ansøgeren efter sin egen forklaring angiveligt ikke skulle være bekendt med, om hans kæreste [A] havde andre søskende end [B], idet det fremgår af referatet af ansøgerens asylsamtale, at han og [A] talte om hinandens familier med hinanden. Da nævnet herefter ikke finder, at han har sandsynliggjort, at han skulle være efterstræbt af [A]’s familie, må nævnet også forkaste den del af ansøgerens forklaring, der vedrører spørgsmålet om, at han skulle være efterstræbt af myndighederne, fordi myndighederne skulle have fundet 500 gram heroin, som skulle være blevet placeret i den bil, som ansøgeren havde efterladt i forlængelse af overfaldet på ham. Den omstændighed, at ansøgeren er yarsan, kan ikke i sig selv føre til, at han meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Sammenfattende har ansøgeren således ikke sandsynliggjort, at han er i risiko for forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ved en tilbagevenden til Iran er i risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. De forhold, som den beskikkede advokat i sit indlæg som uddybet under nævnsmødet, herunder om tolkeproblemer, har gjort gældende på vegne af ansøgeren, kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/277/LINB
