Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2000. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran, og har ved sin indrejse i Danmark oplyst, at han var shia-muslim. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter for sit liv, idet han er konverteret til kristendommen. Han blev døbt [i slutningen af] 2001 i Dan-mark og har haft en konsistent tilknytning til det kristne miljø siden 2001. Ansøgeren giver udtryk for sin kristne tilknytning gennem sin facebookprofil og sin blog. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen er udtryk for en reel indre overbevisning. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at det er tidsmæssigt påfaldende, at ansøgeren blev døbt kun 12 dage efter, at han af Udlændingestyrelsen [i slutningen af] 2001 var blevet meddelt afslag på opholdstilladelse. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren heller ikke på tilfredsstillende måde har kunnet redegøre for den undervisning, der gik forud for dåben. Yderligere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin deltagelse i mange kirkelige aktiviteter fremstår som fokuseret på det sociale samvær og den praktiske afvikling af aktiviteterne og ikke på det kristne indhold i aktiviteterne. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren under sin oprindelige asylsag oplyste, at han var shia muslim, selv om han som forklaret for nævnet i dag allerede i Iran havde opfattet sig selv som kristen og der havde deltaget i kristne aktiviteter sammen med armenske venner. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren flere gange har anmodet om genoptagelse af sagen under henvisning til sit oprindelige asylmotiv og først i forbindelse med den anmodning om genoptagelse fra 2015, der har ført til den fornyede behandling i Flygtningenævnet, har angivet sin konvertering som asylmotiv. At ansøgeren i et vist omfang har kunnet redegøre for kristendommen, kan ikke føre til en anden vurdering, da redegørelsen fremstår som udenadslære og uden refleksion. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren har en blog og en facebookprofil, hvorpå han har oplagt kristne og politiske budskaber, kan ikke føre til en anden vurdering, allerede henset til, at ansøgeren ikke kan anses for profileret i Iran, og at budskaberne derfor ikke kan anses for at være kommet til eller vil komme til myndighedernes kendskab. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/276/JAH
