Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra [by], Iran, og har oplyst at være kristen af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men ansøgeren har udført politiske aktiviteter ved at deltage i demonstrationer, ligesom hun har skrevet politiske artikler samt delt politiske opslag på Facebook og Twitter. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, herunder af en mand ved navn [A]. Videre har ansøgeren henvist til, at hun frygter at blive udsat for overgreb af sin farbror og fætter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i slutningen af [sommeren] 2014 begyndte at arbejde som prostitueret, efter at hun blev tilbudt arbejdet af en kvinde ved navn [B]. Ansøgeren havde brug for penge og kunne ikke finde andet arbejde. Ansøgeren skulle kun møde op i den lejlighed, hvorfra arbejdet foregik, når [B] kontaktede hende på en til formålet udleveret mobiltelefon. I lejligheden arbejdede foruden [B] og ansøgeren tre andre kvinder. Ansøgeren fik dæknavnet [X]. Hun ophørte med at arbejde som prostitueret i lejligheden i sommeren 2015, da hun havde tjent penge til at betale for sin mors operation. Hun var på dette tidspunkt i færd med at opnå studievisum til Danmark, hvor hun søgte ind på en uddannelse. I [efteråret] 2015 blev hun ringet op af en af de andre prostituerede i lejligheden, der fortalte, at civilklædte mænd var mødt op i lejligheden og havde anholdt [B] og to andre piger, ligesom computere med billed- og videomateriale var blevet beslaglagt. Ansøgeren frygtede, at myndighederne ville blive bekendt med hendes arbejde som prostitueret. Hun fik tre eller fire dage senere besked fra ambassaden om, at hun havde fået studievisum til Danmark, og omkring yderligere en uge senere [dato i efteråret] 2015 udrejste hun af Iran på dette visum. Kort efter sin indrejse i Danmark bad ansøgeren en ven fra Sepah om at undersøge, hvilke oplysninger Sepah havde om episoden i lejligheden. Ansøgeren fik herefter fortalt, at en indflydelsesrig mand ved navn [A] havde opdaget, at hans ægtefælle arbejdede som prostitueret i lejligheden sammen med nogle andre piger. [Ultimo] 2017 blev ansøgeren kontaktet af sin søster, som fortalte, at familiens bopæl var blevet opsøgt af civilklædte personer, der havde en anholdelsesordre på ansøgeren. Én af de civilklædte personer var [A], og anholdelsesordren vedrørte både ansøgerens arbejde som prostitueret, hendes politiske aktiviteter og hendes kristne tro. De civilklædte personer havde ransaget bopælen og taget ansøgerens bror med. Ansøgerens bror kontaktede herefter deres farbror, og de fik begge vist billedmateriale fra lejligheden. Ansøgerens farbror og fætter har som følge heraf fremsat trusler mod ansøgeren, ligesom de har fremsat trusler grundet hendes konversion. Vedrørende ansøgerens konversion til kristendommen, har ansøgeren oplyst, at hun har følt sig kristen siden omkring 2013. Hun begyndte at gå i kirke kort tid efter, at hun ankom til Danmark. Hun gik i kirke i [dansk by], men ophørte efter to til tre gudstjenester, idet hun frygtede, at hun ville blive angivet til de iranske myndigheder. Ansøgeren blev udmeldt af sit studie i [primo] 2018, hvorefter hun indgav ansøgning om asyl [få dage senere i] 2018. Ansøgeren blev indkvarteret et andet sted i Danmark, hvor hun på ny begyndte at gå i kirke. Ansøgeren har siden starten af 2018 deltaget til gudstjenester i [dansk by] Baptistkirke, ligesom hun har deltaget i kristendomsundervisning forud for, at hun [sommeren] 2018 blev døbt. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sine asylmotiver, idet hendes forklaring om motiverne i alt væsentligt ikke kan lægges til grund. For så vidt angår den angivelige konflikt som følge af ansøgerens arbejde som prostitueret har nævnet lagt vægt på, at det fremstår helt usandsynligt, at en kvinde, som ansøgeren kun kendte perifert, ville risikere at involvere ansøgeren i et arbejde som prostitueret og dermed i kriminelle aktiviteter. Det anses tillige usandsynligt, at ægtefællen til et medlem af Sepah ville risikere at arbejde som prostitueret i lejligheden. Nævnet har endvidere i bedømmelsen af ansøgerens generelle troværdighed lagt vægt på indholdet af dels ansøgerens ansøgning om studievisum til Danmark, hvorefter ansøgeren fra [foråret] 2006 til [sommeren] 2015 har arbejdet som commercial director and chairman for [navngiven firma], dels asylsansøgningsskemaets oplysning om, at hun fra 2010/2011 til 2013/2014 har arbejdet i Kish. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren ikke søgte om asyl ved sin indrejse i Danmark [foråret] 2015, men først [primo] 2018, efter at hun var blevet udmeldt af sit studie og var blevet pålagt at udrejse af Danmark. Det findes i den forbindelse usandsynligt, at myndighederne i Iran først opsøgte ansøgerens families bopæl to et halvt år efter myndighedernes angivelige anholdelse af de tre andre kvinder i lejligheden og beslaglæggelse af billed- og videomateriale. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hendes konversion til kristendommen er reel. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren på den ene side har anført, at hun har følt sig kristen siden omkring 2013, men at hendes kirkegang siden indrejsen i Danmark har været begrænset til et absolut minimum, og at hun først for nogle måneder siden – tidsmæssigt omtrent sammenfaldende med ansøgerens indgivelse af ansøgning om asyl – er påbegyndt kristendomsundervisning og er blevet døbt. Ansøgerens forklaring om, at hun afstod fra kirkegang og fra at vise interesse for kristendommen som følge af frygt for at blive angivet til de iranske myndigheder kan ikke føre til en ændret vurdering, og stemmer ikke overens med hendes oplysning for nævnet om, at hun føler sig kaldet til at missionere for kristendommen både i Danmark og ved en eventuel tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet finder endvidere, at ikke ansøgeren har sandsynliggjort udført politisk propaganda af en sådan karakter, at det kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/273/CABV
