Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Teheran. I Iran var han Gorani-yarsan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har en større pro-kurdisk tatovering på ryggen, og myndighederne mistænker ham for at være politisk aktiv. Endvidere frygter han at blive forfulgt, fordi han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han fik tatoveringen i 2011/12. Tatoveringen forestiller et kort over den del af Iran, Irak og Syrien, som ansøgeren og andre, ønsker skal blive til et uafhængigt Kurdistan. Ansøgeren er kickbokser. Han var i Iran utilfreds med, at han ikke i dette land kunne udvikle sig som professionel kickbokser, hvilket var en medvirkende årsag til hans udrejse. Nogle måneder før udrejsen blev han fyret fra sit job som klejnsmed, hvilket ikke var en medvirkende årsag til udrejsebeslutningen. Til styrelsen løj han først om sin aftjening af værnepligt, da han frygtede, at sandheden ville skade hans sag og få det til at se ud som om, han sympatiserede med det iranske regime. Han korrigerede dog sig selv og fortalte sandheden senere under samme afhøring. En dag i 2015 trænede han kickboksning i bar overkrop i [by]. Han fik en fornemmelse af, at to personer observerede ham. Ansøgeren mistænker disse personer for at være fra efterretningstjenesten. De pågældendes tøj og radio tydede herpå. Han blev også i en svømmehal advaret om, at han kunne risikere at få problemer på grund af tatoveringen. På grund af episoden i [by] blev han nervøs og tog hjem og hentede id-papirer og rejste til sin mor i [anden by]. Senere fik ansøgeren besked fra en forretningsmand i Teheran om, at hans hjem var blevet ransaget af myndighederne tidligere anførte dag. Ansøgeren udrejste umiddelbart efter. Udrejsen var legal. Farzad var i denne periode tilbageholdt af efterretningsvæsnet i [by]. Farzad fortalte ham, at tjenesten havde krævet, at han fik fat på ansøgeren. Vennen fik ikke at vide, hvorfor efterretningstjenesten søgte efter ansøgeren, men han formoder, at det skyldes hans tatovering. Efter udrejsen mistede ansøgeren sit pas. I 2016 rettede efterretningstjenesten henvendelse på ansøgerens mors og brors bopæl. Broren blev afhørt om ansøgerens opholdssted, og broren måtte underskrive en erklæring, hvori han lovede at henvende sig med oplysninger om ansøgeren. Det blev ikke oplyst, hvorfor myndighederne ville tale med ansøgeren. Han er fortsat jævnligt i kontakt med familien i Iran. Ansøgeren interesserede sig allerede i Iran for kristendommen. I 2013 blev han ved en kontrolpost fundet i besiddelse af en bibel og anklaget for at missionere. Efter 2 timers afhøring underskrev han en erklæring om, at han i fremtiden ville afholde sig fra at missionere, og han blev derefter løsladt. Til Udlændingestyrelsen oplyste ansøgeren, at han i Danmark havde været i kirke 20-25 gange, og at han overvejede at konvertere. Efter styrelsens afslag den [nærmere angiven dato i foråret] 2017 blev han den [nærmere angiven dato i efteråret] 2017 døbt. Han har i Danmark, som det er anført i skriftlige erklæringer, deltaget i kristendomsundervisning, gudstjenester og kirkelige arrangementer. For nyligt har han endvidere deltaget i en regimekritisk demonstration foran den iranske ambassade i København. På hans åbne facebook-profil er der en række kristne tekster. Først var hans facebook-navn [X]. Han postede oprindeligt mest om sin sport. Han kommer ikke længere til sportsstævner, og han skriver nu ikke længere om sport. Han ændrede sit profilnavn til [Y] (uden hans efternavn). Den [nærmere angiven dato primo] 2018 uploadede han en film, der skulle vise, han brænder et foto af Khamenei af. Han kan ikke åbne filen med filmen. På hans facebook-profil kan man se en anden film, hvor andre foretager afbrænding. Man kan høre, at der bliver råbt Khameneifjendtlige slagord. Man kan tydeligt se ansøgeren på denne film, som han selv har optaget. Film med hans dåb kan også ses på facebook-siden. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiver til grund. Nævnet henser herved til, at ansøgeren har forklaret divergerende om flere centrale spørgsmål vedrørende de i øvrigt ret få begivenheder i Iran, som han har forklaret om. Ansøgeren har således under den første af styrelsens samtaler oplyst, at [B] var tilbageholdt i to dage i forbindelse med ransagning af sit eget hus, samt at ansøgerens hus blev ransaget samme dag eller dagen efter. Efter løsladelsen fortalte [B] ham om tilbageholdelsen, og ansøgeren rejste 4-5 dage senere til [by], og han udrejste senere. Under styrelsens næste samtale har ansøgeren oplyst, at episoden i svømmehallen foregik nogle dage efter, han under træningen blev overvåget. ”Mindre end en måned” efter overvågningen flyttede han hen til sin mor. Efter to ugers ophold hos moren, blev han informeret om ransagningen af hans bolig. Senere den dag udrejste han. Først efter udrejsen hørte han om tilbageholdelsen af sin ven. I Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han rejste til moren den dag, han blev overvåget, samt at han dagen efter fik oplyst, at hans hjem var blevet ransaget. Vennen blev anholdt på ansøgerens bopæl. Ansøgeren fik at vide, at vennen havde været tilbageholdt i en dag. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren i Danmark reelt er konverteret til kristendommen. Ansøgerens forklaring i nævnet har således været usikker, og ansøgeren har ikke på overbevisende måde kunnet forklare om årsagen til trosskiftet. Hertil kommer, at ansøgerens viden om kristendommen, herunder om Lukasevangeliet og Luthers lille Katekismus – som ansøgeren ellers ifølge en erklæring fra ansøgerens præst skulle være undervist i – har været meget begrænset. Ansøgeren har også haft stort besvær med at redegøre for Helligånden/pinsen. Idet ansøgeren er udrejst legalt, og må antages at have været helt uprofileret i forhold til de iranske myndigheder, finder Flygtningenævnet ikke, at indholdet af ansøgerens face-book-profil, uden hans efternavn, og med et almindeligt iransk fornavn, samt hans deltagelse i en regimekritisk demonstration i København, indebærer, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i reel risiko for at påkalde sig en sådan opmærksomhed fra myndighedernes side, at det kan antages, at ansøgeren vil blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. De generelle vanskelige forhold for kurdere og yarsani samt den omstændighed, at ansøgeren har en tatovering på ryggen, der ikke er synlig, når han har trøje på, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/272/MJM
