”Ansøgeren er etnisk kurder og har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren er fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter henrettelse af de iranske myndigheder, idet han har talt om bahai og er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv om frygten for at blive henrettet på grund af sine udtalelser om bahai har ansøgeren oplyst, at hans ven fortalte ham om religionen. Ansøgeren fortalte herefter beboerne i landbyen om religionen. Ansøgeren blev efterfølgende opsøgt af en ven, der fortalte, at ansøgeren er eftersøgt af de iranske myndigheder på grund af sine udtalelser om bahai, og at han skulle udrejse fra Iran. Til støtte for sit asylmotiv om frygten for henrettelse på grund af sin konversion har ansøgeren oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark fik interesse for kristendommen og valgte at blive døbt. Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige forhold i forbindelse med hans udrejse af Iran. Ved oplysnings og motivsamtale [fra sommeren] 2016 forklarede ansøger således, jf. side 4 ø, at han efter at have omtalt Bahai-religionen for sine naboer blev opsøgt af en person, der sagde, at ansøger skulle tage med denne i stedet for at tage på arbejde. En ven, der var soldat, hjalp herefter ansøgeren med at udrejse. Ved asylsamtalen [i foråret] 2017 forklarede ansøgeren, at han var på arbejde og det var der, han blev opsøgt, jf. side 9. Det fremgår endvidere af ansøgerens forklaring ved denne samtale, at der var to personer, [A] og [R], der henholdsvis hjalp ansøgeren med at udrejse og advarede ham. I den forbindelse talte ansøger i forbindelse med flugten i telefon med [R]. Ansøgeren forklarede, at [R] muligt ønskede at hjælpe ansøgeren, fordi [R], der var lokal politimand, ellers selv risikerede problemer grundet kendskab til ansøgerens salg af alkohol. [R´s] medvirken og oplysninger om salg af alkohol var helt uomtalt i oplysnings- og motivsamtalen, uanet at disse forhold må anses for at have været af væsentlig betydning i forbindelse med ansøgerens udrejse. Vedrørende ansøgerens oplysninger om, at han er konverteret til kristendommen bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren [i foråret] 2015 ved indrejse i Danmark oplyste, at han var bahai og at det var af denne grund, at han var i fare. Det må efter forklaringen lægges til grund, at bahai ikke var ansøgerens oprindelige religion, og at han således må anses for at være konverteret til denne. På denne baggrund forekommer det påfaldende, at ansøgeren allerede kort efter sin indrejse i Danmark begyndte at vise interesse for kristendommen og blev døbt allerede [i foråret] 2016, efter mindre end 5 måneder. Ansøgeren har under fremmøde i Flygtningenævnet demonstreret et vist kendskab til kristendommen, dog præget af betydelige unøjagtigheder. Det er Flygtningenævnets opfattelse, at ansøgerens udtalelser om kristendommen, der ofte er af meget generel karakter, virker tillærte og ikke som udtryk for nogen overbevisning. Dette må også ses i lyset af hans meget hurtige konvertering. For så vidt angår ansøgerens tilførsler på Facebook bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens Facebookprofil ikke indeholder hans fulde navn og der er ikke tilførsler efter foråret 2017. Det er ikke sandsynliggjort, at de iranske myndigheder har kendskab hertil. Det virker i øvrigt påfaldende, og som et led i et forsøg på at skabe et asylgrundlag, at ansøger, der ikke efter sin forklaring tidligere har været politisk aktiv, på Facebook optræder både med et kors i hånden og pegende på et kurdisk flag. For så vidt angår ansøgeren medvirken i en video på Youtube, hvor en gruppe asylansøgere angiveligt råber skældsord mod den iranske regering, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke ses tydeligt ligesom hans navn ikke fremgår. Ansøgeren har endvidere selv forklaret, at flere af dem der medvirker efterfølgende er rejst tilbage til Iran. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgerens oplysninger om, at være konverteret til kristendommen, kan lægges til grund. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/266TBP
