Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [landsby], [by], Azerbaijan Gharbi, Iran. Ansøgeren er under sit ophold i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgeren har sympatiseret med partiet PJAK. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for det kurdiske parti, PJAK. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han under sit ophold i Danmark, er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende PJAK henvist til, at han en dag i 2015 gav en fremmed mand ved navn [A] et lift. [A] fortalte, at han var medlem af det kurdiske parti, PJAK, og at hans kammerat, [B], var blevet såret. Ansøgeren indvilligede i at hente [B] og køre ham til en læge. Da ansøgeren havde sat mændene af, blev han på hjemvejen stoppet ved en kontrolpost. Myndighederne fandt blodpletter i ansøgerens bil, og han blev derfor anholdt og fængslet i 20 til 25 dage. Ansøgeren blev løsladt ved at betale bestikkelse og mod at han underskrev en erklæring om, at han ikke ville udføre politiske aktiviteter mod det iranske regime. Ansøgeren fik derudover at vide, at han ville blive hentet til afhøring hver eller hver anden uge. Efter den anden afhøring kontaktede ansøgeren [A] og [B] og fortalte, at han gerne ville hjælpe PJAK. I de følgende uger kørte ansøgeren tre gange PJAK-medlemmer til og fra politiske møder. På et tidspunkt deltog ansøgeren i et bryllup. Mens han opholdt sig ved brylluppet, blev hans bopæl ransaget. Ansøgerens far blev desuden slået. Ansøgeren tog derefter ophold hos sin ven, [C]. I løbet af den uge, hvor ansøgeren opholdt sig hos [C], modtog ansøgerens familie et brev om, at ansøgeren skulle melde sig hos myndighederne. Ansøgeren udrejste derefter til Tyrkiet. Under sit ophold i Danmark mødte ansøgeren en person ved navn [D], der introducerede ansøgeren for kristendommen. Dette fandt sted i [foråret] 2016. Ansøgeren begyndte at gå i kirke. I [efteråret] 2016 blev ansøgeren døbt. Ansøgeren har til støtte herfor fremlagt en dåbsattest, en udtalelse fra Daniel Myrup fra Frederikshavn Kirkecenter, en udtalelse af 12. februar 2017 fra Viggo Feldtmose, formand for Vendsyssels Frimenigheds Integrationsudvalg, en udtalelse fra juli 2017 fra Inge-Margrete Jacobsen, medarbejder i Integrations Camp 2017, samt en udtalelse af 3. august 2018 fra Jens Rosenberg, formand for Luthersk Mission i Ribe. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke lægge til grund, at ansøgeren er forfulgt af de iranske myndigheder på grund af aktiviteter for PJAK. Forklaringen herom fremstår på centrale punkter usandsynlig og divergerende og kan derfor anses for konstrueret til lejligheden. Nævnet finder det således usandsynligt, at et medlem af PJAK uden kendskab til ansøgeren og uden nærmere undersøgelse af hans forhold, straks ved mødet med ansøgeren, skulle have afsløret sin identitet og oplyst, at han var PJAK-medlem og endvidere bedt ansøgeren om hjælp til at hente et andet medlem af PJAK, der var blevet skudt i et sammenstød med de iranske myndigheder. Det fremstår endvidere usandsynligt, at ansøgeren senere flere gange skulle have hjulpet PJAK, efter at han var blevet tilbageholdt af politiet, som hver 14. dag afhentede ansøgeren for at afhøre ham. Det forekommer heller ikke overbevisende, at ansøgeren har udført aktiviteter af en så farlig karakter uden et egentligt politisk engagement, idet han om baggrunden herfor alene har henvist til, at han havde mistet lysten til noget og ikke vidste, hvad han i øvrigt skulle foretage sig. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om myndighedernes tilbageholdelse af ham. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han sad to dage i arresten og derefter var fængslet i 20 til 25 dage. Han blev løsladt efter at have været i retten, hvor han fik en betinget dom. Under gensamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han var tilbageholdt på politistationen i tre til fire måneder, og at han blev løsladt uden at blive stillet for en dommer. Ansøgeren har i øvrigt ikke på nævnsmødet været i stand til at forklare, hvor lang tid, der gik fra hans løsladelse, og indtil han opsøgte PJAK-medlemmerne for at udføre aktiviteter for dem. Ansøgeren har også forklaret divergerende om telefonsamtalen med hans far under tilbageholdelsen. Han har under gensamtalen forklaret, at han fortalte sin far, at han havde gjort noget forkert og hjulpet nogle PJAK-folk og derfor havde brug for hjælp. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at han fortalte sin far, at politibetjentene havde beskyldt ham for at have hjulpet PJAK. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han inden udrejsen har været udsat for de overgreb fra iranske myndigheder, som han påberåber sig. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om konversionen til kristendommen, at der ikke er tale om en reel konversion. Flertallet lægger vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har udtryk et særdeles mangelfuldt kendskab til kristendommen, selvom han forinden var blevet døbt. Ansøgeren har således blandt andet ikke kunnet redegøre for forskellen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, og han har ikke kunnet nævne nogen af De Ti Bud. Han har heller ikke været i stand til at oplyse datoen for sin dåb. Der henvises i øvrigt til, at ansøgeren ikke under nævnsmødet har kunnet redegøre for betydningen af påsken. Flertallet finder i øvrigt ikke, at de af ansøgeren fremlagte udtalelser fra Vendsyssel Frimenighed, Luthersk Mission i Ribe, Hjallerup Bibelcamping og Frederikshavn Kirkecenter, kan føre til en ændret vurdering. Flertallet finder ikke, at det er sandsynliggjort, at oplysningerne om ansøgerens opslag på Facebook vedrørende kristendommen er kommet til de iranske myndigheders kendskab og lægger i øvrigt vægt på, at ansøgeren først har foretaget opslagene, efter Udlændingestyrelsens afslag på ansøgerens ansøgning om asyl. Flertallet finder i øvrigt, at ansøgeren ikke har forklaret overbevisende om, hvorledes han vil udbrede sin tro ved en tilbagevenden til Iran. Flertallet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder endelig ikke, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/254/HHU
