Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra landsbyen […], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter for sit liv, da han tilhører yari-religionen, hvis tilhængere anses for værende vantro. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at yari-troende generelt bliver udsat for krænkelser og undertrykkelse i Iran, idet religionen ikke er anerkendt af de iranske myndigheder og det muslimske samfund. Derudover anses religionens tilhængere generelt for at være vantro, hvilket det iranske styre kan straffe med dødsstraf. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han selv er blevet udsat for krænkelser ved eksempelvis at skulle læse op af koranen mod sin vilje, ligesom han er blevet kaldt forskellige skældsord. Ansøgeren frygter, at han vil reagere voldsomt i tilfælde af yderligere krænkelser, hvilket i Iran vil kunne resultere i optøjer og muligvis fængselsstraf. Efter ansøgerens udrejse er hans familie blevet opsøgt af iransk politi et antal gange, som har spurgt efter ansøgeren og hans bror. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han efter sin flugt har skrevet og publiceret en artikel, hvori han har udtalt sig kritisk om islam. Ud fra artiklen kan ansøgeren identificeres. Hans forældres bopæl er to gange efter artiklen blevet opsøgt og ransaget af de iranske myndigheder, som i den forbindelse har spurgt efter ansøgeren, men ikke omtalt artiklen. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke lægge til grund, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive dræbt eller på anden måde efterstræbt på asylbegrundende vis på grund af sit religiøse tilhørsforhold eller den kritik, som han har givet udtryk for i den artikel, som han skrev i [sommeren] 2017. Nævnet finder således, at det, som ansøgeren har oplyst om krænkelser og chikane, ikke er udtryk for, at han er konkret og individuelt efterstræbt af de iranske myndigheder eller den iranske befolkning. Disse forhold er derfor ikke omfattet af udlændingelovens § 7 og kan ikke begrunde asyl. Den omstændighed at ansøgeren har oplyst, at han frygter, at han i fremtiden vil blive fængslet eller dømt, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet dette alene beror på ansøgerens egen formodning, hvorimod der ikke i nævnets baggrundsoplysninger findes støtte for, at yari-troende udsættes for asylbegrundende forfølgelse alene på grund af deres religiøse tilhørsforhold. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i [sommeren] 2017 har skrevet en artikel om yarsan-religionen og de problemer, som dens tilhængere mødes med, som efter det oplyste er blevet offentliggjort på en yari-organisations hjemmeside på internettet. Nævnet har herved for det første lagt vægt på, at artiklen er affattet efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl. Hertil kommer, at ansøgeren ikke kan antages at være særligt eksponeret over for de iranske myndigheder på grund af artiklen, idet hans familie efter ansøgerens forklaring under nævnsmødet alene er opsøgt to gange i det år, der er forløbet, siden artiklen blev skrevet, og myndighederne har under disse opsøgninger ikke nævnt artiklen. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/244/JABP
