Nævnet meddelte i august 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk azerbaijaner og fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder eller af sin ægtefælles familie, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i [sommeren] 2007 lærte en kristen mand ved navn [A] at kende. [A] inviterede ham med til et kristent møde, hvorefter han deltog i møder omkring en gang om måneden frem til 2013. Derefter kom han oftere til møderne og fik kontakt til en huskirke, som han begyndte at komme i. [I slutningen af vinteren] 2013 blev ansøgeren gift med en muslimsk kvinde, men han fortalte ikke, at han var konverteret til kristendommen. Under et besøg hos ægtefællens familie [i sommerhalvåret] 2014 fortalte ansøgeren om Jesus og om forskellen på islam og kristendom. I [starten af] 2015 blev ansøgeren opsøgt på sit arbejde af sin ægtefælle og dennes fætter, som spurgte, om ansøgeren mente det seriøst, at han var konverteret, hvilket han bekræftede. Senere samme måned blev han opsøgt af ægtefællens farbror og to andre ukendte personer, som udsatte ham for fysiske overgreb. Ægtefællens familie opsøgte ydermere ansøgerens familie og truede hans mor med, at det ville være nemt at slå ansøgeren ihjel. Ægtefællens farbror er officer hos det iranske politi og fætteren har kontakter til Hizbollah og Basij-militsen. [I efteråret] 2015 modtog ansøgerens mor en indkaldelse fra myndighederne om, at ansøgeren skulle møde i retten indenfor 10 dage. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Ansøgeren er blevet døbt i [X] kirke i Herning [i slutningen af vinteren] 2016. Flygtningenævnets flertal finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgerens har forklaret divergerende på centrale punkter, herunder om hvor mange huskirker, han har besøgt, og perioden herfor, og om sine oplysninger til svigerfamilien om kristendommen. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret overbevisende om sine refleksioner og bevæggrunde for at konvertere til kristendommen, ligesom han har demonstreret en solid viden om den kristne tro. Det fremgår af den af ansøgeren fremlagte erklæring fra sognepræsten ved Dronninglund og Dorf Kirker blandt andet, at han har været en væsentlig og aktiv del af dåbsoplærings-/kristendomshold for asylansøgere i Dronninglund, at ansøgeren gennem snart to år har været primus motor i en ugentlig bibelstudiegruppe, og at han har studeret biblen flittigt og supplerer sognepræstens betragtninger med flere skriftsteder og altid særdeles relevant. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren i hvert fald efter at være kommet til Danmark er konverteret til kristendommen, og at konversionen er reel. Flygtningenævnet finder endvidere, at det efter ansøgerens forklaring må lægges til grund, at han ved en eventuel tilbagevenden til Iran vil leve åbent som kristen og forkynde det kristne budskab. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse som følge af sin tro. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2018/242/SLH
