Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og shia muslim fra […], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, herunder Sepah og Basij, idet han har været medlem af Erfan-e-Halghehs bevægelse, hvor han har afbrændt koranen og andre hellige tekster fra islam. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han via en ven blev introduceret for Erfan-e-Halgheh i foråret 2009. Ansøgeren fulgte undervisningen i Erfan-e-Halgheh i to semestre, hvor han fik svar på en række spørgsmål af spirituel karakter. Omkring efteråret 2014 genoptog ansøgeren på ny sin interesse for Erfan-e-Halgheh, hvorefter ansøgeren begyndte at komme til møder hos Erfan-e-Halgheh én gang om ugen i omkring tre-fire timer ad gangen. Til møderne blev der indsamlet religiøst materiale, heriblandt koranen og billeder af islamiske imamer, som efterfølgende blev diskuteret under møderne. På et ukendt tidspunkt i 2015 blev det besluttet af underviseren af Erfan-e-Halgheh, at noget af det indsamlede religiøse materiale skulle destrueres. Ansøgeren meldte sig frivilligt til at destruere materialet. Ansøgeren lavede herefter et bål i nærheden af bevægelsens mødested, hvor han brændte materialet. Afbrændingen af det religiøse materiale, herunder koranen og andre islamiske bøger stod på i omkring 20 minutter, hvorefter alt var brændt væk. Det var alene underviseren, [R], og ansøgerens to venner fra kurset, [A] og [M], der havde kendskab til afbrændingen af det religiøse materiale. Omkring oktober 2015, herunder tre til fire uger efter afbrændingen af materialet, spurgte nogle for ansøgeren ukendt personer fra Erfan-e-Halgheh underviseren [R], om det indsamlede materiale til mødet var blevet destrueret af ansøgeren. [R] havde benægtede dette, og på et møde i slutningen af [efteråret] 2015 nævnte [R] at der ikke var blevet destrueret noget af det indsamlede materiale. Omkring fire-fem dage efter dette møde modtog ansøgeren en sms, om at næste møde var aflyst. To dage senere blev ansøgeren kontaktet af [R], som fortalte, at han skulle skjule sig, idet han var eftersøgt af myndigheden, Basij, som eventuelt ville afhøre ham. Ansøgeren tog herefter hjem til sin ven, [M], hvor ansøgeren boede i fire dage, indtil han valgte at udrejse af Iran. Ansøgeren har derudover i 2015 deltaget i nogle protestsamlinger foran Evin fængslet i Teheran til støtte for Erfan-e-Halghehs leder, Mohammed Ali Taheri, som er fængslet og er idømt dødsstraf. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens om sit asylmotiv til grund, herunder at ansøgeren er kommet i de iranske myndigheders søgelys som følge af, at han som led i sit medlemskab af Erfan-e-Halgheh har foretaget afbrænding af koranen og andre religiøse skrifter. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2018/24/lrn
