Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Sambehandlet med Iran 2018/232/DH
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Al-Tash-lejren, Ramadi. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ikke kan vende tilbage til Iran, fordi hendes ægtefælle er i Danmark. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun har søgt om asyl for at være sammen med sin ægtefælle, idet hun fik afslag på familiesammenføring. Ansøgeren har derudover henvist til, at hendes far var politisk aktiv i Iran, og at de derfor var nødt til at tage til Irak. Hun har til støtte herfor oplyst, at han deltog i møder og politiske aktiviteter vedrørende KDPI. Flygtningenævnet finder på baggrund af Udlændingestyrelsens notat af 15. november 2017, at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til Iran. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Et flertal i Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke har udøvet politiske aktiviteter, og at hun ikke har haft problemer som følge af sin fars aktiviteter. Om faderens aktiviteter har ansøgeren forklaret, at han fra 1987 til 1988 var peshmerga, og at han derefter blev medlem af KDPI, hvor han fungerede som en slags kasserer. Denne funktion har han ikke længere. Henset til, at det nu er 30 år siden, ansøgerens far var peshmerga, og at hans politiske aktiviteter var forholdsvis begrænsede og nu er begrænset til, at han deltager i KDPI-møder, er det usandsynligt, at ansøgerens far er profileret i forhold til de iranske myndigheder. Dette understøttes af, at ansøgeren i [foråret] 2014 indrejste i Iran fra Irak for i Teheran at søge familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, og at ind- og udrejse samt ophold i Iran var uden problemer for ansøgeren. Hertil kommer, at ansøgerens fars søster og bror uden problemer opholder sig i Iran. Det forhold, at ansøgeren er født og opvokset i Al Tash-lejren, er ikke i sig selv asylbegrundende. Et flertal i Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/231/DH
