Nævnet meddelte i juli 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder, født i [by], Irak. Da ansøgeren var otte til elleve år flyttede han med sin familie til [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke i Iran været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, fordi han er blevet idømt otte år og en dags fængsel for hån mod islam. Ansøgeren har videre henvist til, at han har uploadet regimekritisk materiale på sin Facebook profil, og at han også frygter forfølgelse i den anledning. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han [i sommeren] 2015, som er mindedagen for martyren Jafar Sadegh, var taget hen til parken med to af sine venner, [A] og [B]. Ansøgeren spillede musik fra sin telefon. Man måtte ikke feste eller høre musik, når det var sørgedag. Omkring klokken ti om formiddagen kom der to mænd hen til ansøgeren og hans venner. Mændene skældte dem ud og udsatte dem for vold. Ansøgerens venner blev vrede og slog igen, men ansøgeren slog dem ikke. Ansøgeren forsøgte at skille sine venner og mændene ad. Ansøgeren hørte en lyd fra en radio, og lidt efter så han, at der ankom tre soldater i en bil til stedet. Ansøgeren løb fra stedet. Ansøgeren tog hjem til sin bror, hvor han opholdt sig i omkring to timer. Efter ansøgeren havde været hos sin bror, tog han hjem til sin morbror, hvor han opholdt sig i 25 dage. Mens ansøgeren opholdt sig hos sin morbror, fortalte ansøgerens morbror, at myndighederne havde opsøgt ansøgerens bopæl tre gange. Ansøgeren var ikke selv i kontakt med sin familie, idet han mistede sin mobiltelefon, da han flygtede fra parken. Ansøgeren frygtede at kontakte dem. Ansøgeren har i mindre omfang forklaret divergerende om den episode, der danner baggrund for den påberåbte dom. Ansøgeren har fremlagt tre dokumenter – en indkaldelse til retten, et anklageskrift og en dom vedrørende den pågældende episode. Alle tre dokumenter er efter ægthedsvurdering vurderet som uægte. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at den pågældende episode har fundet sted. For så vidt angår ansøgerens regimekritiske aktiviteter i Danmark i form af ansøgerens Facebook profil med det materiale, der findes dér, bemærker Flygtningenævnet, at materialet, herunder ansøgerens egne kommentarer hertil, må anses for ganske omfattende. Flygtningenævnet må lægge til grund, at aktiviteten har fundet sted gennem hele ansøgerens ophold i Danmark. Ansøgeren har fået mange likes på de opslag, som han dels selv har delt, dels selv har lagt op, og endelig har han haft mere end 2800 følgere. Flygtningenævnet finder, at det må antages, at ansøgeren, der ikke har rejsedokumenter, med den baggrund, han har, som født i [by], Irak, ved en indrejse i Iran vil blive afhørt nærmere om sin baggrund, og at hans aktiviteter på Facebook vil komme frem i den forbindelse. Flygtningenævnet finder herefter, at det må antages, at ansøgeren risikerer forfølgelse, som følge heraf. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/229/SHH
