Nævnet meddelte i juli 2018 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og født i al-Tash-lejren i Irak. Han flyttede i 2002 med familien til [by], Sarpol-e Zahab i Iran. Ansøgeren henviste som oprindeligt asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter for KDPI, herunder at ansøgeren har hjulpet partiet med at smugle politisk aktive medlemmer over grænsen mellem Iran og Irak. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har oplyst, at han begyndte at interessere sig for kristendommen, da han en dag under ophold i [asylcenter] læste i en bibel, og at han siden august 2016 er kommet først i [kirke A] og senere i [kirke B]. Ansøgeren har fremlagt en dåbsattest, hvoraf fremgår, at han [i foråret] 2017 blev døbt i [kirke C]. Ansøgeren har derudover fremlagt en række udtalelser om deltagelse i forskellige kirkelige aktiviteter, herunder i ugentlige bibelstudier. Flygtningenævnets flertal bemærker, at ansøgeren gennem knap to år fast på ugentlig basis har deltaget i dels gudstjenester, dels bibelstudier. Ansøgeren er blevet døbt efter et sædvanligt dåbsforløb. Flertallet finder, at ansøgeren har demonstreret et rimeligt kendskab til kristendommen og givet en rimelig forklaring på, hvordan hans interesse for kristendommen er opstået, og hvorfor han fortsat kommer i kirken. Ansøgeren har tillige forklaret, at han vil fortsætte sit kristne liv ved en eventuel tilbagevenden til Iran. Flertallet finder, at ansøgerens kristne aktiviteter må antages at være udtryk for en reel religiøs overbevisning, og at konversionen således må anses for reel. Flertallet finder herefter, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/227/TLNJ
