Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og født sunnimuslim fra Dizawand, Iran. Ansøgeren har oplyst at være konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har siden omkring 2009 arbejdet i en celle for KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, da han har været politisk aktiv for KDPI. Ansøgeren har videre henvist til, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han har været politisk aktiv for KDPI siden år 2009. Ansøgeren udførte politiske aktiviteter sammen med sin storebror, [A], og fætter, [B]. [I efteråret] 2015 var ansøgeren ude og skrive slogans på mure med sin bror og fætter, da han så, at en mand, Rostam, holdt øje med ham. Ansøgeren, dennes bror og fætter løb hjem til [B], hvor ansøgerens bror ringede til nogle kontakter hos KDPI. Ansøgerens bopæl blev ransaget af Ettela’at, der havde taget ansøgerens bærbare computer, nogle CD’er, bøger og papirer med politisk materiale. Ansøgeren har videre oplyst, at han besøgte en kirke for første gang i starten af 2016 sammen med to andre iranske asylansøgere. [I efteråret] 2016 blev ansøgeren døbt. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den forekommer udbyggende, divergerende og usandsynlig. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, ved hvor mange lejligheder han har omdelt politisk materiale. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgeren skulle vælge at male slagord lige under vinduet til et hus tæt på hans egen bopæl, hvor han var bekendt med, at der boede en person med mulig tilknytning til efterretningsvæsnet, ligesom det forekommer usandsynligt, at han efter at være blevet genkendt ikke skulle tage skridt til at fjerne belastende materiale fra sin bopæl, som i øvrigt blev opbevaret der uanset, at ansøgerens bror tidligere havde været fængslet i flere år på grund af politiske aktiviteter. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans politiske aktiviteter i Irak og Danmark er kommet til de iranske myndigheders kundskab, blandt andet under hensyn til ansøgerens egen forklaring om at have optrådt på TV uden angivelse af navn. Endelig bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans angivelige konversion til kristendommen er reel. I den forbindelse er henset til, dels det ovenfor anførte om ansøgerens generelle troværdighed, og dels til oplysningerne om, at ansøgeren ganske kort tid før sin dåb intet har oplyst om sin interesse for kristendommen. Det tilføjes i øvrigt, at ansøgeren efter sin egen forklaring og sit handlingsmønster ikke har vist noget ønske om at udbrede sin angivelige kristne tro udenfor menigheden end ikke til sin egen nærmeste familie. På den baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/224/SEL
