Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet på livstid af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at de iranske myndigheder har kendskab til, at han har uddelt religiøst materiale og propaganderet for yari. Ansøgeren begyndte at interessere sig for religiøs propaganda [i efteråret] 2010, hvor han rejste til Irak for at mødes med andre yarsanere. Ansøgeren kom tilbage til Iran med religiøst materiale, som han uddelte. [I foråret] 2011 blev ansøgeren stoppet ved en kontrolpost, hvor nogle myndighedspersoner opdagede, at han havde religiøst materiale gemt i sin bil. Ansøgeren blev taget med til et arresthus, hvor han blev tilbageholdt, afhørt og slået af de iranske myndigheder. Ansøgeren blev løsladt efter 15 dage, idet ansøgerens far betalte kaution for ansøgeren. Efter ansøgernes løsladelse havde han meldepligt hver torsdag i arresthuset. Ansøgeren tog hen til arresthuset hver torsdag og satte sin underskrift i en stor bog. Men sin underskrift gav ansøgeren samtykke til, at han ville overholde sin meldepligt, og at han ikke ville forlade byen. Ansøgeren propaganderede ikke i denne periode. Ansøgeren aftjente militærtjeneste fra [begyndelsen af] 2013 til [slutningen af] 2014. Fra [ansøgeren havde afsluttet sin militærtjeneste] og frem til sin udrejse [i efteråret] 2015 uddelte ansøgeren religiøst materiale to til tre gange. I denne periode havde ansøgeren forsat meldepligt hver torsdag. Kort tid inden ansøgerens udrejse opsøgte efterretningstjenesten hans bopæl. Ansøgeren var ikke hjemme. Efterretningstjenesten talte med hans forældre, og de spurgte efter ham. Efterretningstjenesten ransagede ansøgerens bopæl. Ansøgeren tog til Teheran samme aften. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Iran. Kort tid efter ansøgerens indrejse i Danmark har efterretningstjenesten opsøgt hans bopæl i Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet har i lighed med Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om asylmotivet på en række væsentlige punkter fremstår divergerende. Nævnet har herunder navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer under sine samtaler med myndighederne om omfanget af sine politiske aktiviteter i form af udlevering af materiale i perioden efter aftjening af værnepligt og frem til udrejsen. Nævnet finder, at dette forhold må anses for en central del af ansøgerens asylmotiv, og at ansøgeren burde være i stand til at redegøre mere sammenhængende for dette forhold. Herudover er det også indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har forklaret udbyggende, idet han først under nævnsmødet har fortalt, at efterretningstjenesten i forbindelse med opsøgning af bopælen kort forud for ansøgerens udrejse medtog et hæfte, som var i familiens besiddelse, og som indeholdt oplysninger om yaresan-religionen. Oplysningerne om ansøgerens helbredstilstand, herunder hans misbrugs- og hukommelsesproblemer, og om at han for nylig har lukket en Facebook-profil med yaresanmateriale, kan heroverfor ikke føre til en anden vurdering af sagen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse som nævnt i bestemmelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det bemærkes, at de generelle forhold i Iran for yaresantroende ikke i sig selv kan danne grundlag for opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/221/EMU
