Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra […], Iran. Ansøgeren er oprindeligt født sunni muslim. Ansøgeren har sympatiseret med Komola partiet i perioden fra 2012 til 2015, ligesom ansøgeren har fortsat sine politiske aktiviteter i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet på livstid eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han ved private sammenkomster har sunget sange af politisk karakter, ligesom ansøgeren efter sin ankomst til Irak i 2012 blev tilknyttet partiet Komola. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i starten af 2010 begyndte at tjene penge på at optræde som sanger ved private sammenkomster i Iran. I den forbindelse sang ansøgeren en gang imellem imod betaling en form for sang kaldet Shabsh, omhandlende gæsterne til festerne, familiemedlemmer eller kurdiske politiske navne. I 2010 blev ansøgeren under en fest opsøgt af den iranske efterretningstjeneste, som bad ansøgeren om at møde op hos dem dagen efter. Ansøgeren blev afhørt om sine sange og ansøgerens politiske forhold, hvorefter han blev løsladt med en advarsel om, at det ikke skulle gentage sig, da han ellers ville blive straffet. Ansøgeren fortsatte sit arbejde med at optræde og et par måneder efter, begyndte han at lave Shabsh igen, da han var nødt til at tjene penge. En dag i 2011, omkring 11 måneder efter den første henvendelse, blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl og anholdt af den iranske efterretningstjeneste. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for grov vold og mistede i den forbindelse […]. Han blev tilbageholdt i to-tre måneder. Ansøgeren blev fremstillet for retten, hvor han blev tvunget til at underskrive en erklæring om, at han ikke ville synge sange af politik karakter, og ansøgerens forældre måtte stille skødet på deres hus som garanti. Ansøgeren blev derefter løsladt. Omkring et år senere begyndte ansøgeren igen at optræde, ligesom han kort efter begyndte at synge sange med et politisk indhold. Efter en eller to arrangementer blev ansøgerens forældre opsøgt af den iranske efterretningstjeneste, som spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren valgte derefter at flygte til Irak, hvor han opholdt sig i perioden fra 2012 til 2015. I Irak tilsluttede ansøgeren sig Komola, hvor ansøgeren arbejdede som frisør og udførte opgaver for partiet, herunder transportopgaver. I Danmark har ansøgeren fortsat sine politiske aktiviteter for Komola og KDPI, herunder deltaget i møder og demonstrationer, ligesom ansøgeren har fremlagt en erklæring af [en nærmere bestemt dato i foråret] 2017 fra Komala Party of Kurdistan i Danmark, hvoraf det fremgår, at han har udført aktiviteter fra 2012 for Komola i Irak og i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin politiske aktivitet. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at han var tilknyttet Komola partiet og var Peshmerga hos Komola. I oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren ikke oplyst om dette, uanset at han har bekræftet i oplysnings- og motivsamtalen at han havde italesat alle årsager til at søge asyl. I asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han blev sympatisør med Komola, da han kom til Irak. Endvidere bemærkes i den forbindelse, at ansøgerens forklaring om, at han først efter han kom til Danmark blev opmærksom på forskellen mellem Peshmerga, medlem og sympatisør forekommer påfaldende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om længden af angivelige tilbageholdelser af myndighederne i Iran. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han var tilbageholdt i 3 måneder. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han var tilbageholdt i 2 måneder. For Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han var tilbageholdt i 2-3 måneder. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren på trods af efterretningstjenestens tilbageholdelser af ham, hvor han i forbindelse med den anden opsøgning havde været fængslet, udsat for vold og tortur, og herunder havde mistet […], begyndte at optræde med politiske sange igen, og at han igen efter at han havde været sat for retten, hvor han fik at vide, at hvis det gentog sig ville han blive fængslet på livstid eller henrettet, at han fortsatte med at synge politiske sange. Med hensyn til ansøgerens aktiviteter for Komola i Danmark, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerens aktivitet er af en sådan karakter, at det kan antages, at dette skulle gøre ansøgeren profileret i forhold til de iranske myndigheder. Brevet fra Komola af [en nærmere bestemt dato i foråret] 2018 kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/217/jabp
