Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og kristen fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for tortur og livsvarigt fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet myndighederne har fundet en bibel og en film om Jesus på hans bopæl. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han fik kendskab til kristendommen i 2013, idet hans bror, [M], konverterede til kristendommen. Ansøgeren lærte den kristne armener, [E], at kende på sin arbejdsplads i 2014. Omkring to måneder efter de mødtes, gav [E] ansøgeren en biblen og en bog om Jesus, fordi ansøgeren ønskede at vide mere om kristendommen. [Sommeren] 2015 forsvandt ansøgerens bror, [R]. Da han havde været forsvundet i tre dage, blev familien kontaktet af myndighederne, der fortalte, at de kunne finde [R] på hospitalet. Da familien ankom til hospitalet, var [R] død, og hospitalet oplyste, at han havde begået selvmord. Samme dag blev familiens bopæl opsøgt af den iranske efterretningstjeneste, der ransagede [R]’s værelse og tog hans bærbare computer. Ansøgeren fik først kendskab til denne ransagning efter sørgeperioden på 40 dage var udløbet. [i efteråret] 2015 ringede ansøgerens fætter, [H], og fortalte, at myndighederne havde opsøgt familiens bopæl og ransaget huset, hvor de fandt ansøgerens rygsæk, hvori ansøgeren opbevarende sin bibel og filmen om Jesus. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. I Iran mente han, at han kunne tage dele af kristendommen med over i sin oprindelige tro. Da han i Danmark lærte mere om kristendommen indså han, at dette ikke var muligt. Under sit ophold i Danmark har ansøgeren gået i kirke, og [i efteråret] 2016 blev han døbt i [en] kirke. Han modtog forinden undervisning i kirken, og blev klar over, at han ønskede at konvertere. Han anså sig ikke som konverteret på tidspunktet for oplysnings- og motivsamtalen, men først da dåben havde fundet sted. Ansøgeren er meget aktiv i kirkelige sammenhænge og missionerer for kristendommen på Facebook og på sit asylcenter. Han kan ikke opgive sit kristne liv. I hjemlandet vil han ikke kunne gå i kirke, og han vil ikke kunne udbrede kristendommen, således som han ønsker at gøre. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen forekommer overordnet, ligesom forklaringen ikke forekommer selvoplevet. Ansøgeren har endvidere afgivet divergerende forklaringer, idet ansøgeren modsat under oplysnings og motivsamtalen under nævnsmødet har forklaret, at han tog til hospitalet, hvortil ansøgerens døde bror var indbragt. Ansøgeren har forklaret, at han boede hos sine forældre. På denne baggrund finder nævnet det utroværdigt, at ansøgeren ikke ville være blevet orienteret, såfremt efterretningstjenesten umiddelbart efter brorens død vitterligt havde foretaget ransagning af familiens bolig. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han udrejste af Iran som følge af en konflikt med de iranske myndigheder. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konvertering til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har givet en rimelig forklaring om sin interesse for kristendommen, som ansøgeren allerede før udrejsen var introduceret til af ansøgerens bror, der selv er konverteret. Nævnet har videre lagt vægt på ansøgerens forklaring om sine bevæggrunde til at konvertere. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren efter et længere dåbsforløb er blevet døbt, og at ansøgeren på en måde der har fremstået overbevisende har kunnet forklare om sin tro, og at han har vist at have et godt kendskab til kristendommen. Ansøgeren har forklaret, at han i Danmark har søgt at udbrede kendskabet til kristendommen herunder på Facebook, og at han ved en tilbagevenden til Iran vil fortsætte hermed og med sit kristne liv i øvrigt. På denne baggrund og efter en konkret vurdering finder nævnet, at ansøgeren, uanset ansøgerens baggrund som yarasan-troende, ved en tilbagevenden til Iran vil være i et asylbegrundende modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/214/JOV
