Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra al-Tash, Ramadi, Irak. Ansøgeren har sympatiseret med KPDI i cirka fem år forud for ansøgerens udrejse af Irak i 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af myndighederne i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de generelle forhold i landet. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for de iranske myndigheder oplyst, at ansøgeren er født i Irak af iranske forældre, som flygtede til Irak før ansøgerens fødsel. Ansøgerens far var, forud for ansøgeren families udrejse af Irak, aktiv for KDPI, idet ansøgerens far deltog i møder og arrangementer for KDPI. Ansøgeren har endvidere henvist til, at ansøgeren i cirka fem år før hans udrejse af Irak begyndte at sympatisere med KDPI, hvor ansøgeren deltog i møder samt arrangementer. Ansøgeren har endvidere spillet på KDPI’s fodboldhold for unge samt uddelt aviser for dem. Ansøgeren henviser endeligt til, at ansøgerens farbror har kæmpet som peshmerga for KDPI og døde som martyr. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for de generelle forhold i Irak oplyst, at ansøgeren ikke har rettigheder eller en fremtid i Irak. Ansøgeren har endvidere oplyst, at ansøgeren frygter, at de irakiske myndigheder vil udlevere iranske statsborgere til iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den indeholder divergenser på centrale punkter både for så vidt angår ansøgerens egne påståede aktiviteter for samme KDPI og for så vidt angår familiens aktiviteter fra samme organisation. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt han var medlem af KDPI eller blot sympatisør eller medlem af ungdomsorganisationen. Det bemærkes yderligere i den forbindelse, at ansøgeren har fremlagt en erklæring, hvorefter han alene er sympatisør, ligesom han har fremlagt et medlemskort fra ungdomsorganisationen udstedt i 2014, på hvilket tidspunkt han efter sin egen forklaring skulle være blevet medlem af selve KDPI. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han og faren deltog i møder en eller to gange om året eller flere gange om måneden, ligesom han har forklaret udbyggende om, hvorvidt han har omdelt aviser for partiet. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt faren var peshmerga eller ej. Det bemærkes endvidere, at Flygtningenævnet ikke finder at kunne lægge til grund, at forældrene er medlemmer af KDPI. Der er herved henset til den sene fremlæggelse af medlemskortene, de ovenfornævnte oplysninger om ægtheden af ansøgerens eget medlemsskabskort til ungdomsorganisationen samt det forhold, at morens påståede medlemskab først er omtalt under nævnsmødet. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en indrejse i Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/212/GJEY
