Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra [mindre by], Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv i Iran. Ansøgeren har deltaget i politiske arrangementer i Danmark arrangeret af Kurdish Democratic Party of Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet af de iranske myndigheder, fordi ansøgeren har opbevaret alkohol på ansøgerens families bopæl, at ansøgeren har deltaget i politiske arrangementer i Danmark og at ansøgeren er ateist. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han var med til at koordinere salg af alkohol, da ansøgeren opholdte sig i [mindre by] i Iran. Ansøgerens ven, [A], adspurgte ansøgeren, hvorvidt han kunne hjælpe [A] med aftagning af et parti alkohol. Ansøgeren vendte tilbage til [mindre by] til sin familie. Ansøgerens familie var ikke hjemme, hvorfor ansøgeren og [A] gemte alkoholen på bopælen. Ansøgeren tog herefter hjem til sin ven, [B], og overnattede. Den følgende morgen blev ansøgeren ringet op af sin mor, som fortalte, at politiet havde ransaget deres bopæl. I denne forbindelse havde politiet fundet alkoholen og ledte derfor efter ansøgeren. Ansøgeren opholdte sig derfor hos sin faster i seks måneder indtil ansøgerens udrejse af Iran. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har deltaget i tre arrangementer i Danmark arrangeret af Kurdish Democratic Party of Iran. Ansøgeren har endelig til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgeren blev ateist for seks til syv år siden. Ansøgeren drak sig fuld på sit asylcenter, hvor ansøgeren udtalte sig negativt om islam, hvilket en anden asylansøger, [C], overhørte. [C] frafaldt sin ansøgning om asyl og skulle derfor tilbage til Iran. [C] fortalte ansøgeren, at han i forbindelse med sin tilbagevenden til Iran ville fortælle de iranske myndigheder, at ansøgeren var ateist. Efter ansøgerens udrejse af Iran har de iranske myndigheder opsøgt ansøgerens far en gang. Ansøgeren oplyser hertil, at det er ansøgerens formodning, at de har opsøgt ansøgerens far på baggrund af [C’s] oplysninger om, at ansøgeren er ateist. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at udsætte sagen på foretagelse af ægthedsvurdering af de for nævnet fremlagte retsdokumenter. I den forbindelse bemærkes, at ifølge ansøgerens første forklaring for nævnet skulle dokumenterne være fundet under ruinerne efter et jordskælv for cirka seks måneder siden, uagtet at nogle af dem angiver at være udstedt i [foråret] og [sommeren] 2018. Endvidere bemærkes, at det angiveligt ældste dokument er udstedt forud for det tidspunkt, hvor ansøgerens konflikt med myndighederne ifølge hans egen forklaring begyndte. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaringer til grund, idet de på centrale punkter indeholder divergenser. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt han købte alkohol kontant eller ej, hvorvidt alkoholen blev afhentet eller fundet af politiet, og om hvorvidt familien var bekendt med, at han opbevarede alkohol på bopælen. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Oplysningerne om ansøgerens ateisme og hans politiske aktiviteter i Danmark medfører ikke nogen ændring i denne vurdering, idet ansøgeren ikke findes at have sandsynliggjort, at oplysningerne er kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/211/GJEY
