Nævnet meddelte i januar 2018 opholdstilladelse (K-status)] til et ægtepar samt et barn statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarasan fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har været medlem af KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet ansøgeren og hendes nu afdøde ægtefælle har været medlemmer af Iransk Kurdistans Demokratiske Parti (KDPI). Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun udrejste af Iran til Irak for omkring 35 år siden på grund af sin ægtefælles medlemskab af KDPI. Ansøgerens ægtefælle uddelte løbesedler og partimateriale, samt deltog i møder. Ægtefællens KDPI celle kontaktede ham og fortalte, at myndighederne havde fundet ud af, at han var medlem af KDPI. Ansøgerens ægtefælle blev efter indrejsen i Irak peshmerga. Ansøgeren vidste ikke, hvad hans opgaver var, idet de var hemmelige. I [foråret] 2004 døde ansøgerens ægtefælle. Lægerne sagde, at han var blevet forgiftet, og af de andre partimedlemmer fik ansøgeren at vide, at de var sikre på, at det var det iranske regime, der stod bag. Ansøgeren var ikke medlem af KDPI i Iran, men da de flyttede til Irak, blev hun også acceptereret som medlem af KDPI. Ansøgeren var ikke aktiv for partiet, men deltog i møder 1 gang om måneden, betalte kontingent samt deltog i arrangementer for partiets mærkedage. I år 2005 kom ansøgerens voksne søn, [A], til skade, da en vejsidebombe sprang, mens han befandt sig på gaden i byen Khanaqin. Ansøgeren har herom oplyst, at sønnen var på vej for at hente partimateriale hos KDPI. Efter bomben fortsatte [A] sine aktiviteter for KDPI. [I sommeren] 2015 udrejste ansøgeren af Irak sammen med sin voksne søn, hans ægtefælle, [C] og sin datter, [B], idet deres livsvilkår i Irak var dårlige. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er kurder, og at ansøgeren og hendes familie flygtede til Irak på grund af ægtefællens politiske aktiviteter for KDPI. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren har opholdt sig i Al-Tash lejren som flygtning i en længere periode, at hun har været og fortsat er medlem af KDPI, og at hun i Danmark har fortsat sit tilhørsforhold til KDPI. Ansøgerens identitet findes sandsynliggjort ved hendes irakiske asylkort. Der er fremlagt dokumenter og fotos, der dokumenterer, at ansøgerens børn, [A] og [B], er medlemmer af KDPI, at ansøgerens fætter og dennes søn har opnået asyl i Danmark på baggrund af deres tilhørsforhold til KDPI, at ansøgerens to andre døtre opholder sig i Norge, hvor de har fået asyl, at blandt andet ansøgerens ægtefælle og to brødre figurerer i KDPI’s bog om martyrer, ligesom ansøgeren og hendes børn, har deltaget i møder i KDPI i Irak og Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfos notat af 13. februar 2017, må lægges til grund, at der er et betydeligt øget spændingsniveau i kurdiske regioner i Iran, og at de iranske myndigheder har en betydeligt øget fokus på blandt andet aktiviteter for KDPI. Flygtningenævnet finder herefter, uanset ansøgers egne begrænsede aktiviteter for KDPI, at hun med sin baggrund som flygtning og uden identitetspapirer fra Iran, ved en tilbagevenden til Iran må antages at risikere forfølgelse, der har sammenhæng med familiens politiske aktivitet. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2018/21/FAM
