Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han frygter at blive dræbt af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2009 blev anholdt af de iranske myndigheder, fordi han havde deltaget i en demonstration, efter Musawi havde tabt valget, da en gruppe på ansøgerens universitet mente, at der var tale om valgsvindel. Myndighederne tilbageholdt ansøgeren i 18 dage. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb, hvor han blandt andet blev udsat for seksuelle overgreb. Under de seksuelle overgreb blev ansøgeren truet med, at personerne ville gøre det samme mod hans mor og søster. Ansøgeren blev desuden udsat for tvangsindsprøjtninger og tvunget til at spise piller, hvilket medførte, at han blev afhængig af euforiserende stoffer. Ansøgeren blev afhørt under fængslingen, og han fik at vide, at han skulle samarbejde med myndighederne, såfremt han ønskede at slippe for yderligere overgreb. Ansøgeren samtykkede i at samarbejde. Efter løsladelsen skulle ansøgeren give myndighederne oplysninger om personer tilhørende Bahai-grenen af shiamuslimer. Det lykkedes myndighederne at finde Bahai-overhovedet i Kermanshah igennem ansøgerens oplysninger. Senere hen fik ansøgeren også til opgave at indsamle informationer om politisk aktive personer. Ansøgeren havde ugentlig meldepligt hos politiet, hvor han skulle underskrive papirer. Til meldepligten fik ansøgeren desuden udleveret piller mod det misbrug, som han havde fået igennem myndighedernes tvangsmedicinering af ham under fængslingen. Myndighederne pressede også ansøgeren ved at sige, at de havde billeder de seksuelle overgreb mod ham. I 2013 fortalte ansøgeren myndighederne, at han ikke længere ønskede at samarbejde med dem. Ansøgeren blev herefter anholdt og tilbageholdt i 5 måneder og 21 dage. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren slået og sparket, og han blev nægtet medicin mod sine abstinenser. Ansøgeren blev efterfølgende løsladt på betingelse af, at han igen skulle samarbejde med myndighederne. Ansøgeren udrejste af Iran omkring ét år efter løsladelsen. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han frygter sine to fætres familier, da de omkom i en bilulykke, hvor ansøgeren førte køretøjet. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, han i april 2013 kørte galt i en bil, hvilket medførte, at hans to fætre, som ligeledes opholdt sig i bilen, blev dræbt. Én af fætrenes mor har efterfølgende truet med at slå ansøgeren ihjel, ligesom fætrenes familiemedlemmer smed sten efter ham og råbte nedværdigende ting efter ham, når de mødte ham på gaden. Chikanen fortsatte frem til ansøgerens udrejse i 2015. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive forfulgt af de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han er konverteret fra islam til kristendommen, og han har igennem de sidste 1 ½ år regelmæssigt deltaget i gudstjenester, ligesom han har modtaget kristendomsundervisning og dåbsoplæring i seks måneder. Ansøgeren er desuden blevet døbt i [nærmere angivet kirke] den 6. august 2017. Flygtningenævnet kan uanset mindre divergenser lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren er tidligere stofmisbruger og fortsat var under metadonbehandling, da han afgav forklaring til Udlændingestyrelsen. Nævnet finder endvidere, at det må lægges til grund som veldokumenteret, at ansøgeren har lidt af alvorlige psykologiske følgevirkninger, efter de overgreb, han har været udsat i forbindelse med tilbageholdelse og fængsel i henholdsvis 2009 og igen 2013. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring om, at han har været stoffri i omkring 2,5 måned forude for nævnsmødet lægges til grund som troværdig. Nævnet bemærker i tilslutning hertil, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har fremtrådt følelsesmæssigt påvirket, således, at hans forklaring om overgrebene virker selvoplevet. Nævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren har forladt Iran og dermed har tilsidesat sin meldepligt. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerens konversion må anses for reel. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren har kunnet redegøre for den proces, der har ført til en indre overbevisning om de forhold, som har ført til hans konversion. Nævnet finder ikke, at det påberåbte asylmotiv, der relaterer sig til ansøgerens konflikt med familiemedlemmerne har den fornødne karakter og intensitet til at kunne begrunde asyl. Nævnet finder samlet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer individuel og konkret forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/206/JHB.
