Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk arabisk perser og angiveligt kristen af trosretning fra Mahshar, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter dels de iranske myndigheder, dels sin familie, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han aldrig har været troende muslim, og at han var træt af islam. I Iran søgte han derfor en anden religion, og i forbindelse hermed talte ansøgeren med sin ven, [A], som boede i Thailand. [A] fortalte ansøgeren om samfundet, religionen og kulturen i Thailand, og på baggrund af dette valgte ansøgeren i 2013 at rejse med turistvisum til Thailand. Da ansøgeren ankom til Thailand, blev han mødt af sprogvanskeligheder, og i den forbindelse besluttede han sig for at lære engelsk. Ansøgeren mødte en pige, [B], som gerne ville hjælpe ham hermed. [B] underviste i kristne engelske tekster, og det var her ansøgerens interesse for kristendommen begyndte. [B] lærte ham yderligere om kristendommen, og hun introducerede ham til en kirke. Herefter gik ansøgeren i kirke om søndagen. Efter to måneder i Thailand måtte ansøgeren rejse tilbage til Iran, fordi hans visum udløb. Da ansøgeren kom tilbage til Iran, kunne hans far mærke, at ansøgeren var forandret, og han besluttede sig derfor for at gennemgå ansøgerens ting. Han fandt i den forbindelse hans dagbog, hvori ansøgeren havde skrevet, at han var begyndt at have interesse for kristendommen. Ansøgeren og hans far blev derfor uvenner, og faren slog ham. 14 dage efter ansøgerens hjemrejse blev hans bopæl opsøgt af myndighedspersoner, hvorefter han blev anholdt og taget med på stationen. Ansøger blev løsladt dagen efter uden betingelser for løsladelsen. Ti dage efter løsladelsen rejste han igen til Thailand på det tidligere turistvisum, som var et dobbelt turistvisum. Han opholdte sig herefter halvandet år i Thailand, hvor det meste af tiden var illegalt ophold. Han blev den [nærmere angiven dato i foråret] 2015 døbt af pastor [C]. Kort tid herefter blev ansøgeren kontaktet af sin familie, der ønskede ham hjem igen. Han kunne ikke se fremtidsmuligheder i Thailand, hvorfor han valgte at rejse tilbage til Iran. En dag, hvor ansøgeren ikke var hjemme, blev han kontaktet af sin mor, som fortalte ham, at deres bopæl var blevet opsøgt af myndighederne, som ledte efter ansøgeren. Ansøgeren udrejste følgelig dagen efter. Flertallet af Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering at kunne lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen, som er foregået, før han kom til Danmark, er reel, og har herunder lagt vægt på ansøgerens tidligere forklaringer til Udlændingestyrelsen om sin konversion og hans fremtræden under nævnsmødet, hvor han på troværdig og overbevisende måde har forklaret om baggrunden for sin konversion og har redegjort fyldestgørende for sin egen kristne overbevisning og for de kristne budskaber. Hertil kommer, at han er døbt og fortsat har stærk tilknytning til kirken. Flertallet af Flygtningenævnet finder endvidere efter de foreliggende oplysninger om ansøgerens religiøse adfærd og aktiviteter, at ansøgeren med rimelighed kan forventes at udføre religiøse handlinger, som vil kunne bringe ham i risiko for forfølgelse i hjemlandet. Flertallet af Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet af Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Iran/2018/198/MJM
