Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra [by], Iran. Ansøgeren oplyser at have været aktiv for en af Komola partiets hemmelige organisationer i omkring et år og seks måneder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet eller udsat for tortur af de iranske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for Komola partiets hemmelige organisation. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev introduceret til organisationen af sin barndomsven, [A], som var medlem af Komala partiet. Ansøgeren udførte politiske aktiviteter i omkring et år og seks måneder. Aktiviteterne bestod primært i at trykke løbesedler. [I efteråret] 2015 blev ansøgeren tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste, hvorefter han i omkring 15 dage blev afhørt og udsat for fysiske overgreb. Efterretningstjenesten ville vide, hvilke aktiviteter ansøgeren havde udført for henholdsvis Komola partiet og den hemmelige organisation. En dag lykkedes det ansøgeren at flygte fra efterretningstjenesten og hjem til sin ven, [B], som hjalp ansøgeren med at udrejse af Iran. Efter ansøgerens udrejse af Iran, fik han at vide, at hans far havde været tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste i en uge. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den fremstår divergerende, udbyggende og usandsynlig. Ansøgeren har ikke i sit asylansøgningsskema anført noget om løbesedler eller andre væsentlige dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har først under asylsamtalen forklaret, at han trykkede 500 løbesedler og smuglede dem forbi vagter i området ved faderens butik ved at gemme dem under tøjet, hvilket forekommer unødvendigt risikabelt og usandsynligt. Ansøgeren har videre til asylsamtalen forklaret, at der på løbesedlerne var trykt flag og en rød stjerne, mens han under nævnsmødet har forklaret, at der på løbesedlerne var trykt et rødt flag med en hvid stjerne. Videre forekommer ansøgerens forklaring om hans flugt fra fængslet usandsynlig. Ansøgeren har forklaret, at det lykkedes ham at løbe 300 til 400 meter henover fængselsgården og ud af porten uden at blive fanget eller skudt efter, herunder af vagten ved porten eller vagter i de fire vagttårne. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han slog vagten ved porten i ansigtet med begge hænder samtidigt, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han slog vagten med sin højre hånd og håndjernet. Endelig har ansøgeren under asylsamtalen forklaret, at da han kom ud af fængselsporten, lykkedes det ham at forsvinde i folkemængden, mens han under nævnsmødet har forklaret, at den person, der havde bevogtet ham, løb efter ham, og at han flygtede hen over hustagene. Endelig forekommer det besynderligt, at ansøgeren ikke har oplysninger om, hvorvidt hans faders forretning blev ransaget i forbindelse med ansøgerens anholdelse, ligesom det forekommer usandsynligt, at faderen først blev anholdt efter ansøgerens flugt, såfremt myndighederne allerede ved anholdelsen af ansøgeren havde oplysninger om, at der var blevet produceret løbesedler i faderens forretning. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” Iran/2018/195/LINB]
