Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2008.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by], Kermanshah-provinsen, Iran. Klageren har sympatiseret med Kurdish Democratic Party-Iran siden 2002-2003. Klageren har som asylmotiv under behandlingen af sin asylsag henvist til, at han ved tilbagevenden til Iran frygter at blive tilbageholdt eller slået ihjel af de iranske myndigheder grundet sine politiske aktiviteter. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han er eftersøgt af de iranske myndigheder, og at de iranske myndigheder har opsøgt klagerens mor med henblik på at finde klageren. Klageren oplyste Udlændingecenter Nordsjælland [efterår] 2016, [efterår] 2016, [efterår] 2016, [efterår] 2016, [efterår] 2016, at klageren ønskede at udrejse frivilligt til Iran. Klageren oplyste Udlændingestyrelsen [sommer] 2017, at klageren aldrig har haft nogen konflikter eller problemer i Iran, og at klageren ikke frygtede en tilbagevenden til Iran. Til støtte herfor oplyste klageren, at hans forklaring om hans aktiviteter for KDPI og de afledte konflikter heraf var usande. Af en skrivelse af [vinter] 2018 fra klagerens daværende advokat fremgår dels at klageren ønsker at vende tilbage til Iran og frafalde sin asylansøgning, dels at han på advokatens spørgsmål oplyste, at han ikke havde problemer med de iranske myndigheder. Det anføres endvidere: ”Efter nærmere drøftelser med ansøger om status i hans asylsag, herunder om det forventede udfald samt om konsekvensen ved et frafald, gentog ansøger, at han ønsker at returnere frivilligt til Iran.” Klageren oplyste [vinter] 2018 til Udlændingecenter Nordsjælland, at han ikke længere ønskede at udrejse frivilligt. Til støtte herfor oplyste klageren, at hans liv var i fare ved en tilbagevenden til Iran. Klageren oplyste endvidere, at han ikke var vidende om, hvad han havde svaret bekræftende på, da han blev adspurgt om, hvorvidt han ville medvirke til en frivillig udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klagerens oprindelige forklaring om dennes asylmotiv er usand. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren nu gentagne gange over en periode på flere år og så vel overfor myndigheder som overfor andre, herunder dennes daværende advokat, har oplyst, at han var indstillet på at vende tilbage til Iran og at hans oprindelige forklaring om sit asylmotiv ikke var sand, samt endvidere at han ikke havde haft nogen problemer med myndigheder i Iran. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring under fremmødet i nævnet, som går ud på at hans udtalelser om at ville frafalde sin ansøgning alene skyldtes, at han ønskede en ny indkvartering, må betragtes som usandsynlig og ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/194/GJEY
