Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk araber fra Ahwas, Khusistan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til de generelle forhold for arabere i Ahwas. Han har endvidere henvist til, at han på asylcentret i Thisted har deltaget i fejringen af Newroz, og at han af den årsag frygter at blive anklaget for at have deltaget i politiske aktiviteter. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive anholdt eller henrettet af myndighederne, fordi han er konverteret til kristendommen. Det forhold, at ansøgeren er videofilmet, mens han deltog i en Newroz-fest, er ikke asylbegrundende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke er profileret i forhold til de iranske myndigheder, at ansøgeren efter sin egen forklaring blot ses på filmen, og at han ikke fremkommer med udtalelser om det iranske styre. Ansøgeren har under asylsamtalen [i foråret] 2017 udvist et yderst begrænset kendskab til kristendommen og er uagtet dette blevet døbt 2 ½ måned efter samtalen. Ansøgeren har forklaret overordnet og i generelle vendinger om kristne højtider, kristne værdier, om hvad kristendommen betyder for ham, og hvorfor han føler sig kristen, herunder har ansøgeren ikke kunnet redegøre for sin religiøse afklaringsproces eller sin kristne overbevisning. Endvidere har ansøgeren blandt andet ikke kunnet redegøre nærmere om de begivenheder, der efter biblen fandt sted i påsken og den nærmere betydning heraf for kristne. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens konversion til kristendommen ikke er reel. Den eventuelle straf for illegal udrejse af Iran kan ikke anses for uforholdsmæssig, hvorfor dette forhold ikke er asylbegrundende. De generelle forhold for Ahwaz-arabere i Iran er ikke af asylbegrundende karakter. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/192/MKT