Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt yarsan af trosretning fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har senest opholdt sig i Karaj, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, bortset fra at han engang har udleveret løbesedler til sin fætter. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet på livstid eller henrettet, idet han har opbevaret bibler og bøger om yaresan i sin forretning, ligesom han har deltaget i et kristent møde i en kælder. Ansøgeren har videre henvist til, at han og hans ægtefælle er konverteret til kristendommen. Endelig har ansøgeren henvist til, at hans søn, [A], er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han har haft to bibler samt to bøger om Yaresan-religionen i sin forretning i Karaj, Iran. Ansøgeren har læst i biblen i Iran. Ansøgeren havde fået biblerne af en kristen ven ved navn [B], der var kunde i ansøgerens forretning gennem længere tid. [I foråret] 2015, begyndte ansøgeren at tale med [B]. Omkring 14 dage efter, at de var begyndt at tale sammen, spurgte [B] ind til ansøgerens tro. Ansøgeren sagde, at han troede på Davoud. Ansøgeren gav [B] en af Yaresans hellige bøger på [B’s] opfordring. [B] gav ansøgeren en bibel. Efterfølgende deltog ansøgeren i et møde i en kælder, hvor der var 15 til 16 personer til stede. Der blev talt om Jesu mirakler, treenigheden og Helligånden på mødet. Efter mødet tog ansøgeren til Qom. Da han var i Qom, ringede ansøgerens søn, [C], til ham og fortalte, at ansøgerens forretning var blevet ransaget, og at ansøgerens partner, [D], var blevet anholdt. [C] havde fået dette at vide af [E], som er ansøgerens ægtefælles kusine. Ansøgeren og hans familie udrejste herefter illegalt af Iran. Ansøgeren har videre henvist til, at han er blevet tilbageholdt af myndighederne tre gange i henholdsvis 2002 og 2005. Ansøgeren har til støtte for sin konversion henvist til, at han har været tilknyttet den kristne kirke i Danmark i ca. to et halvt år og blev døbt sammen med sin familie [i efteråret] 2016. Da han boede i Nordjylland var han tilknyttet [menighed], hvor han kom fra starten af sit ophold i Danmark. Han kom således i lang tid fast i kirken hver søndag og deltog i bibellæsning om fredagen og i undervisning om torsdagen. På grund af sin sygdom kommer han ikke mere så ofte i kirken, men beder i stedet i hjemmet. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med de iranske myndigheder. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at forklaringen herom er utroværdig og forekommer konstrueret til lejligheden, idet ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende på adskillige centrale punkter, ligesom ansøgerens og hans ægtefælle også indbyrdes har forklaret divergerende. Ansøgeren har således forklaret divergerende og usammenhængende om blandt andet, hvornår det kristne møde i en kælder fandt sted samt om, hvornår han rejste til Qom, ligesom han og ægtefællen har forklaret indbyrdes divergerende om, hvor lang tid der gik fra mødet i kælderen, til ansøgeren rejste til Qom. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvornår ransagningen af hans butik fandt sted, ligesom han og hans ægtefælle har forklaret indbyrdes divergerende om, hvordan ansøgerens ægtefælles kusine blev bekendt med ransagningen. Ansøgeren og ægtefællen har endvidere forklaret indbyrdes divergerende om, hvor ofte og hvor ansøgeren udleverede religiøst materiale. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren og hans ægtefælles konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under sine samtaler i Udlændingestyrelsen har forklaret, at yaresan og kristendommen er det samme. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet alene har udvist meget begrænset kendskab til kristendommen, ligesom han ikke har kunnet forklare overbevisende om sine bevæggrunde eller refleksioner over kristendommen i forbindelse med konversionen. Der er ved vurderingen heraf taget højde for ansøgerens begrænsede uddannelsesniveau. Det forhold, at ansøgeren [i efteråret] 2016 er blevet døbt, og at der er fremlagt to udtalelser fra [menighed] kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at ansøgerens ene søn er homoseksuel, og at ansøgeren har lagt billeder fra sin dåb og andet religiøst materiale på sin facebookprofil kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/189/SHH
