Nævnet hjemviste i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder, oprindeligt sunni-muslim og fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han har støttet partiet Komala. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for repressalier fra myndighederne, fordi han har kørt taxa for sin ven [A], som udførte politiske aktiviteter for Komala. Ansøgeren har ligeledes gjort gældende, at han efter sin ankomst til Danmark er konverteret til kristendom. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han arbejdede som taxachauffør, og at [A] nogle gange kontaktede ansøgeren, når han havde brug for taxakørsel. Omkring [foråret] 2014 bemærkede ansøgeren, at [A] havde glemt en pakke i bilen. Ansøgeren var nysgerrig og fandt ud af, at pakken indeholdt løbesedler for Komala. Dagen efter hentede ansøgeren [A] i sin taxa og fortalte ham, at han havde glemt en pakke i bilen, at ansøgeren kendte til pakkens indhold, og at han dermed også vidste, at [A] var aktiv for Komala. [A] bekræftede dette og indviede ansøgeren i partiets formål og ideologi. Et stykke tid herefter blev ansøgeren kontaktet telefonisk af en person ved navn [B]. [B] fortalte ansøgeren, at [A] var blevet anholdt. I forbindelse med opkaldet kom ansøgeren i tanke om, at [A] havde lånt hans computer, der indeholdt materiale, som kunne forbinde ansøgeren med partiet. Herefter tog ansøgeren kontakt til sin ven [C] og opholdt sig på hans plantage i tre dage. Ansøgeren bad [C] kontakte hans svoger, og dagen efter ansøgerens ankomst til plantagen videregav [C] oplysninger fra svogeren til ansøgeren. [C] fortalte, at myndighederne havde ransaget ansøgerens bopæl og arresteret hans far. Derefter tog ansøgeren til Urmia, hvorfra han udrejste. Ansøgeren har oplyst, at han blev introduceret til kristendommen af en person ved navn [D], der arbejdede som frivillig i [asylcentrets] genbrugsafdeling. Ansøgeren har videre oplyst, at han er blevet døbt, og at han bliver kørt til en kirke i Esbjerg én gang ugentligt, hvor han deltager i gudstjenesten, mens han deltager i gudstjenesten i en kirke i Odense, hvor præsten er iraner, én gang månedligt. Herudover har ansøgeren forklaret, at han modtager kristendomsundervisning hver anden uge. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende politiske aktiviteter i Iran må tilsidesættes, idet den på centrale punkter indeholder divergenser og udbygninger. Han har således forklaret divergerende om, hvorvidt hans politiske engagement begyndte, da han var 25 år i 2010, primo 2013 efter tilbagekomsten fra Tyrkiet eller først i [foråret] 2014. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han selv uddelte politisk materiale eller alene fungerede som chauffør for [A], og om hvorvidt [A] i hans nærvær udover at fordele materiale også malede politiske slagord. På den baggrund findes ansøgeren ikke at have sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran af denne årsag vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. I relation til ansøgerens asylmotiv om at være konverteret til kristendommen bemærkes, at uanset, at ansøgeren nu for nævnet har vist et vist kendskab til kristendommen, findes hans konvertering ikke at være reel. Der er herved henset til det ovenfor anførte om ansøgerens generelle troværdighed, til at ansøgeren i en samtale få dage efter sin dåb ikke fortalte Udlændingestyrelsen om denne og til, at han under en samtale med styrelsen i [begyndelsen af] 2017 ikke kunne huske, hvornår han var døbt. Han har endvidere forklaret udbyggende om, hvorvidt hans interesse for kristendommen allerede opstod under et besøg i Tyrkiet i 2012. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Oplysningerne om, at ansøgeren i Danmark har deltaget i politiske møder og en demonstration samt om, at han på Facebook har offentliggjort politisk og religiøst materiale findes ikke at medføre nogen ændring i denne vurdering, da ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at disse aktiviteter er kommet til de iranske myndigheders kundskab. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/186/THV
