iran201818

Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren var oprindeligt yari-troende, men er efter sin indrejse i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han har haft et forhold til en gift kvinde. Videre frygter han repressalier fra den gifte kvindes ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i [foråret] eller [foråret] 2015 mødte en kvinde ved navn [A]. Hun fortalte, at hun var fraskilt, og de indledte herefter et forhold. Da ansøgeren i [efteråret] 2015 spiste morgenmad hos [A] trådte en uniformeret mand fra Sepah ind ad døren. Manden angreb ansøgeren, der undslap men efterlod sin pung og telefon med fotos af ham og [A]. Ansøgeren søgte tilflugt i en frugtplantage, hvor han blev hentet af sin bror. Ansøgeren og broren tog sammen med brorens ægtefælle ophold hos ansøgerens tante, hvor de opholdt sig, indtil de udrejste af Iran 8-9 dage senere. Ansøgeren er senere blevet bekendt med, at manden fra Sepah var [A’s] ægtefælle. Samme aften modtog ansøgeren et opkald fra sin udlejer, der fortalte, at to-tre civilklædte personer havde været på brorens bopæl for at lede efter ansøgerens familie. Under sit ophold i Danmark er ansøgeren blevet bekendt med, at familiens bopæl tre-fire gange er blevet opsøgt af ukendte personer, der ledte efter ansøgeren, ligesom hans forældres naboer er blevet opsøgt af nogle ukendte personer, der spurgte, om ansøgeren var vendt tilbage. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet af de iranske myndigheder, idet han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgerens religiøse aktiviteter fremgår af hans åbne Facebook-profil, hvorpå blandt andet findes fotos og tekster med kristne budskaber. Han har endelig henvist til, at han i Danmark har deltaget i politiske aktiviteter mod det iranske regime, herunder i fire demonstrationer foran den iranske ambassade i København i [begyndelsen af] 2018. Disse politiske aktiviteter og andre politiske aktiviteter fremgår af ansøgerens åbne Facebook-profil. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt i anledning af forholdet til [A] til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på en række centrale punkter, herunder om hvem, der tog initiativ til kontakt, da han mødte [A] i parken første gang, om [A] efter mødet kørte ham hjem, om hvornår de to mødtes efter deres første møde, og om hvad han efterlod i [A’s] lejlighed, da de blev overrasket af hendes mand. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konversion til kristendommen til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af referatet af oplysnings- og motivsamtalen [fra foråret] 2016, at ansøgeren har forklaret, at han var yari-troende og praktiserede religionen aktivt, at hans religion var meget vigtig for ham og var en af grundene til, at han forlod Iran. Henset til, at ansøgeren blev døbt allerede [i sommeren] 2016, og til ansøgerens mangelfulde viden om kristendommen, som blandt andet fremgår af samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016, findes det ikke sandsynliggjort, at ansøgerens konversion er reel. Ansøgeren – der ikke forud for sin udrejse var profileret i forhold til de iranske myndigheder – findes ikke ved sin deltagelse i demonstrationer i [begyndelsen af] 2018 og opslag heraf på hans Facebook-profil eller ved de øvrige oplysninger på Facebook-profilen at være blevet således politisk profileret, at dette kan begrunde opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/18/AZU