Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [..] Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, fordi han er kurder. Ansøgeren frygter også at blive fængslet af de iranske myndigheder, fordi han er udrejst illegalt fra Iran. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har haft svært med at finde ordentlig arbejde i Iran, fordi han er kurder. Han er også blevet diskrimineret i militæret på baggrund af hans etnicitet og religion. Ansøgeren har desuden været anholdt 15-16 gange af de iranske myndigheder, hvoraf to af gangene var relateret til hans etnicitet. Han blev anholdt, fordi han sad sammen med en gruppe unge kurdere. Generelt har ansøgeren oplevet at blive fornærmet, hånet og behandlet dårligt af iranere på grund af hans etnicitet. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af § 7 i udlændingeloven. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen ikke lægge den del af ansøgerens forklaring, der vedrører anholdelser på grund ansøgerens etnicitet, til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren, der her gået i skole i omkring 12 år, ikke har oplyst noget herom i sit asylansøgningsskema, selv om det fremgår af skemaet, at ansøgeren skal beskrive alle grundene til udrejsen, og at det er vigtigt, at ansøgeren tydeligt og detaljeret beskriver, hvorfor ansøgeren var nødt til at rejse. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren ikke forklarede om anholdelserne til oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016, selv om han blev spurgt, om han havde andre konflikter end de oplyste, herunder konflikter med myndighederne. Uanset om oplysningerne havde kunnet lægges til grund tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er udsat for asylbegrundende forfølgelse. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ifølge sin forklaring har været anholdt 15-16 gange, at han alene tilskriver to af disse anholdelser sit etniske tilhørsforhold, og at han begge gange er løsladt efter kort tid uden betingelser. Nævnet lægger videre vægt på, at der gik to et halvt til tre år fra anholdelserne frem til udrejsen, uden at ansøgeren oplevede yderligere problemer. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at den behandling, som ansøgeren har forklaret, at han fik i sin tid som soldat, ikke har en sådan karakter, intensitet eller aktualitet, at ansøgeren af den grund kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, ligesom nævnet af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i begrundelsen for afslaget på asyl, tiltræder, at den omstændighed, at ansøgeren, der ikke er profileret i forhold til de iranske myndigheder, er udrejst illegalt af Iran, ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Ansøgeren har for Flygtningenævnet som nyt asylmotiv anført, at han er ateist og derfor vil blive udsat for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han nu er ateist. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren i sit asylskema, som blev oversat [foråret] 2016, angav som asylmotiv: ”På grund af min trosretning, som er Sunni og fordi jeg er kurder…”. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016 oplyst, at han havde været sunni-muslim siden sin fødsel, at han ikke praktiserede sin religion og aldrig havde gjort det, og at han ikke er interesseret i religion. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring finder nævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han nu er ateist og vil give udtryk herfor ved en tilbagevenden til Iran. Derimod finder nævnet, at oplysningen om, at ansøgeren nu er ateist er begrundet i et ønske om at skabe et sur place-asylmotiv. Ansøgeren har anført, at det skal tillægges betydning, at han har et kors tatoveret på højre underarm. Flygtningenævnet finder imidlertid, at den omstændighed ikke kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren, der ikke er kristen, fik korset tatoveret, da han var 13 år, og at korset ikke har givet anledning til alvorlige problemer for ansøgeren, bortset fra at han angiveligt skulle være tilbageholdt en gang af politiet som 14-årig, jf. ansøgerens forklaring til asylsamtalen [foråret] 2017, hvilket ansøgeren for nævnet har ændret til, at han har været tilbageholdt at politiet tre til fire gange på grund af tatoveringen. Det skal sammenholdes med, ansøgeren angiveligt skulle have været anholdt 16 gange. Flygtningenævnet lægger efter indholdet af baggrundsoplysningerne vedrørende forholdene for kurdere i Iran til grund, at de generelle forhold for kurdere ikke er sådanne, at disse forhold i sig selv kan begrunde asyl. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/175/KAA
