Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer fra Naghada, Vestazerbaijan, Iran. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har siden 2010 været sympatisør for KDPI. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for KDPI, og derfor vil blive betragtet som tilhænger af KDPI. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2010 blev aktiv sympatisør for KDPI, og begyndte at udføre sin politiske aktivitet i form af, at omdele informative materialer for partiet. Dette gjorde ansøgeren over en periode af fire år. I 2014 blev han dog opdaget af de iranske myndigheder, da han sammen med to andre udelte materiale omkring kl. 2 om natten. De hørte en bil med fire personer, som bremsede hårdt op, hvorefter de forsøgte at løbe fra stedet. Ansøgeren blev påkørt af bilen, men det lykkedes for ham at undslippe og gemme sig i et nærtliggende bjergområde. Morgen efter blev ansøgeren ringet op af sin mor, som oplyste at han var blevet eftersøgt af myndighederne. Samme dag tog ansøgeren til Urmia, hvorfra han dagen efter udrejste af Iran. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, idet hendes far og ægtefælle har været politisk aktive. Den kvindelige ansøger har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive bortført eller seksuelt misbrugt af [K-familien], idet de mistænker, at hendes far havde slået [J.K] ihjel. Den kvindelige ansøger har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes far blev fængslet 2007-2008, idet han har været politisk aktiv. Samme år slog han ansøgerens mor ihjel, idet han mistænkte, at hun havde haft et forhold til [J.K]. I 2010-2011 blev [J.K] slået ihjel. En uge efter blev ansøgerens far fundet død. [J.K`s]to sønner ville gerne hævne sig på ansøgeren, idet de mistænkte, at ansøgerens far stod bag drabet på deres far. I den forbindelse modtog ansøgeren tre-fire gange verbale trusler fra dem, som skete i perioden fra 2010-2015. Flygtningenævnet finder, at ansøgerenes forklaringer må tilsidesættes som utroværdige, idet de på centrale punkter indeholder uoverensstemmelser og divergenser ansøgerne imellem og imellem ansøgerne og den mandlige ansøgers mor. Den mandlige ansøger og hans mor har således forklaret divergerende om tidspunktet for myndighedernes henvendelse på bopælen, om tidspunkterne for de telefoniske kontakter mellem mor og søn, herunder hvorvidt der gik fem-seks timer, en uge eller cirka seksten dage mellem samtalerne. Der er endvidere forklaret forskelligt om tidspunkter og antal af ransagninger og om beslaglæggelse af en computer. Endelig har de to ansøgere forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt den kvindelige ansøger overværede en telefonsamtale i Tyrkiet med de iranske myndigheder. Ansøgerne findes på denne baggrund ikke at have sandsynliggjort, at de på grund af den mandlige ansøgers politiske aktiviteter i hjemlandet ved en tilbagevenden til dette vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at den mandlige ansøger har deltaget i to demonstrationer foran den iranske ambassade i Danmark, har deltaget i nogle politiske møder og har oprettet en åben facebookprofil i sit eget navn, hvor han fra maj 2018 har postet politiske budskaber mod det iranske regime og udtrykt sympati for ateisme, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger ikke har sandsynliggjort, at han, der ikke var profileret ved udrejsen, nu har profileret sig overfor de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. I den forbindelse henvises til det ovenfor anførte om ansøgernes generelle troværdighed og til, at de ikke forud for udrejsen offentligt har udtrykt sig om religiøse spørgsmål. Det samme gør sig gældende for så vidt angår den kvindelige ansøgers påberåbelse af at være agnostiker. Oplysningerne om den kvindelige ansøgers modtagelse af trusler som følge af en familiefejde og om, at hendes bror efter udrejsen har meldt sig som peshmerga i Irak, findes ikke at medføre, at den kvindelige ansøger kan meddeles asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/170/AZU.
