Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk kurder og uden religion fra Sardasht, Iran. Den mandlige ansøger har været politisk aktiv for KDP-Iran. Den kvindelige ansøger er etnisk kurder og muslim fra Sardasht, Iran. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, da han har ydet aktiviteter for KDP-Iran. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at den mandlige ansøger i marts 2013 blev sympatisør for KDP-Iran. Den mandlige ansøger uddelte herefter løbesedler fire gange i perioden juli 2014 til september 2015. Den mandlige ansøger uddelte løbesedlerne med sin kollega, [A]. Den mandlige ansøger havde også vagter i sin hjemby. Under vagterne skulle den mandlige ansøger holde øje med hvilke biler, der kørte ind i byen. Den mandlige ansøger og [A] var desuden ansat på byens rådhus, hvor de arbejdede med et lokalt projekt. Få dage efter, at den mandlige ansøger sidste gang uddelte løbesedler, blev han indkaldt til at møde hos efterretningstjenesten, da efterretningstjenesten mistænkte ham for at have uddelt politisk materiale. Kort før udrejsen af Iran, var den mandlige ansøger og [A] til møde med borgmesteren. [A] kritiserede kommunens økonomiske politik. Dagen efter blev den mandlige ansøger og [A] fyret. Den mandlige ansøger fik at vide, at de blev fyret, fordi der ikke var plads til dem i kommunen på grund af deres synspunkter. En dag blev den mandlige ansøger ringet op af en ven, som fortalte ham, at [A] var blevet anholdt, og at myndighederne ledte efter ham. Ansøgerne udrejste herefter af Iran. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers forhold. Den kvindelige ansøger har videre som asylmotiv henvist til, at hun risikerer forfølgelse som følge af, at hun er udrejst illegalt af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring til grund. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at forklaringen overordnet set forekommer konstrueret til lejligheden, idet nævnet finder, at det må anses for påfaldende, at ansøgeren angiveligt skulle uddele løbesedler på sin egen arbejdsplads under et vejbyggeri, som han var ansvarlig for, og at han efterfølgende skulle have været til samtale med den lokale sikkerhedstjeneste sammenholdt med, at han efterfølgende på et offentligt møde gav udtryk for sympati for KDP-Iran, hvorved tillige bemærkes, at han har forklaret udbyggende om sin rolle på mødet, idet han først under nævnsbehandlingen har oplyst, at han tilsluttede sig [A] kritik af myndighederne. Nævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren, som er en veluddannet person, har svaret undvigende og afglidende på spørgsmål om centrale dele i sit asylmotiv, når han har været foreholdt divergenser. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvilke aktiviteter han udførte, hvordan han fik materialet, og hvorvidt aktiviteterne blev afsløret, samt årsagen til, hvorfor han blev afskediget, ligesom han har forklaret udbyggende om, hvordan han fik og distribuerede materialet, idet han først under nævnsbehandlingen har forklaret, at han fik udleveret et USB-stik, som han derefter anvendte til printning af løbesedler. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at de angivelige løbesedler kun skulle have indeholdt fotos og hverken logo eller tekst. Nævnet har endvidere lagt en vis vægt på, at den fremlagte støtteerklæring for KDP-Iran er udstedt den 29. oktober 2016, men fremsendt til advokaten den 16. maj 2018, og at støtteerklæringen i modsætning til sædvane alene indeholder ansøgerens navn uden angivelse af hans fars navn eller anden supplerende identifikation. Nævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikerer forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv, og har derudover som asylmotiv anført, at hun risikerer forfølgelse som følge af, at hun er udrejst illegalt af Iran. Som følge af det anførte vedrørende den mandlige ansøger finder nævnet ikke, at den kvindelige ansøger har sandsynliggjort, at hun er udrejst illegalt. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse i forhold til begge ansøgere.” Iran/2018/162/JHB
