Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Al-Anbar, Rumadi, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at være ensom og de generelle forhold, ligesom han har henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer at komme i myndighedernes søgelys på grund af sine søskendes politiske aktiviteter. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans forældre er født i Iran, og at han er iransk statsborger. Ansøgeren har videre oplyst, at han er født og opvokset i Irak. Ansøgerens bror, [A], udrejste af Irak i 2010. Ansøgeren blev ensom, og som følge heraf har han modtaget lægehjælp. Ansøgeren udrejste af Irak i slutningen af 2015. Ansøgeren er psykisk syg. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at han er iransk statsborger, men aldrig har været i Iran og ikke har anden tilknytning til landet end, at hans søster [B] bor der, til grund. Nævnet lægger endvidere ansøgerens forklaring om, at han har psykiske problemer til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens søster, [C], eller andre familiemedlemmer er eller har været politisk aktive. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til sin asylsamtale forklarede, at søsteren måske har været medlem af et parti. Han er ikke sikker på det. Han ved ikke, hvorfor han måske tror dette. [C] var medlem af et parti i Rarika og Ramadi lejren i Irak. Han har aldrig hørt hende tale om politik eller deltage i politiske aktiviteter. Ansøgeren har videre til asylsamtalen forklaret, at ingen andre i ansøgerens familie, herunder hans far, mor, søskende og fjerne slægtninge, på noget tidspunkt har været politisk aktive. Ansøgerens forklaring på mødet i Flygtningenævnet i dag om, at [C] og brødrene [D] og [E] har været politisk aktive, forekommer på denne baggrund udbyggende og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved også tillagt det vægt, at ansøgerens bror, [A], under behandlingen af sin asylsag ikke har oplyst, at der er familiemedlemmer, der har været politisk aktive. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren ikke har haft nogen konflikter med myndigheder, grupper eller privatpersoner i Iran. Ansøgerens familie har heller ikke har haft nogen konflikter med myndighederne eller andre, der ville kunne bringe ansøgeren i myndighedernes søgelys ved en tilbagevenden til Iran. Det forhold, at ansøgerens bror har opholdstilladelse i Danmark eller oplysningerne om ansøgerens helbredsmæssige forhold kan ikke føre til andet resultat. Af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger fremgår, at flygtninge, der har boet i Al-Tash-lejren, og som ikke har været politisk aktive, kan vende tilbage til Iran uden risiko for forfølgelse eller overgreb. De generelle forhold for kurdere i Iran kan ikke i sig selv medføre, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/158/CHHA
