Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og agnostiker fra [A], Iran. Ansøgeren har været politisk aktiv for KDP, hvor han har uddelt løbesedler, skrevet slogans på husmure og stået vagt for peshmergaer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for det kurdiske parti KDP. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [foråret] 2010 blev spurgt af sin nabo, om han havde lyst til at kæmpe for kurdernes rettigheder. Ansøgeren accepterede dette tilbud senere samme måned. Ansøgeren uddelte løbesedler, skrev slogans på mure og stod vagt for peshmergaerne i forbindelse med sine politiske aktiviteter for partiet. [I ultimo vinteren] 2015 var ansøgeren, hans bror [B] og hans ven [D] ude at uddele løbesedler. I forbindelse med uddelingen bemærkede ansøgeren en politivogn, hvorfor han kontaktede broren [B], og fortalte ham, at han skulle stoppe uddelingen af løbesedlerne og skynde sig væk. Ansøgeren aftalte med sin bror, at de skulle mødes ved broen i [C]. Da [B] nåede frem til broen, havde han ikke [D] med sig. Ansøgeren og [B] flygtede efterfølgende hjem til deres faster, hvor de opholdt sig i 10 til 17 dage. Ansøgeren og [B] fandt senere ud af, at [D] var blevet anholdt af de iranske myndigheder, og at han havde angivet deres navne til dem. Herefter udrejste ansøgeren og [B] fra Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens bror har afgivet divergerende forklaringer om den flugtudløsende begivenhed [i ultimo] 2015. De har således afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt ansøgeren efter at have tjekket sikkerheden i området, hvor de skulle uddele løbesedler, vendte tilbage til farens værksted og fortalte ansøgerens bror og [D] herom, inden de alle tre kørte af sted. Ansøgeren har endvidere under mødet i Flygtningenævnet forklaret yderligere divergerende herom. De har videre forklaret divergerende om, om de i telefonen efter at være flygtet fra stedet talte om at mødes på værkstedet. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren derudover har forklaret yderligere divergerende om, hvem han har uddelt løbesedler sammen med [E] med. Ansøgeren har således for Udlændingestyrelsen forklaret, at han og [E] uddelte løbesedlerne sammen med en ukendt person, mens han i Flygtningenævnet har forklaret, at han og [E] også har uddelt løbesedler sammen med [D]. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren generelt har svaret meget afglidende på spørgsmålene i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgeren under sagens behandling ikke har kunnet forklare nærmere om sin fars efterfølgende afhøringer hos de iranske myndigheder, og hvad der var sket med [D], og at ansøgerens bror under sagens behandling i Udlændingestyrelsen ikke har kunnet forklare nærmere, hvorvidt familien efterfølgende er blevet opsøgt af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens og ansøgerens brors forklaringer om deres oprindelige asylmotiv som værende konstrueret til lejligheden. Det forhold, at ansøgeren har en profil på Instagram, hvor han poster politisk indhold mod det iranske regime, og at ansøgerens bror også har en profil på Instagram og en profil på Facebook, hvor han poster politisk indhold mod det iranske regime, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hans bror efter det ovenstående ikke kan anses for at have været profileret i forhold til de iranske myndigheder før udrejsen af Iran. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren og hans bror ikke med deres profiler på Instagram og brorens profil på Facebook uanset indholdet ikke nu har profileret sig på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder endelig, at det forhold, at ansøgeren anser sig selv for at være agnostiker, ikke kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ifølge sin forklaring ikke tidligere har haft asylbegrundende problemer hermed i Iran. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. iran/2018/153/IBK
