Nævnet meddelte i maj 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Sarpol-e-Zahab, Iran. Ansøgeren er født i Ramadi-lejren i Irak men har haft sin opvækst i Iran. Ansøgeren er født yarsan, men opgav allerede i Iran denne religion, som han ikke følte noget tilhørsforhold til. Dette har bragt ham i modsætningsforhold til sin familie. Ansøgeren er efter sin indrejse i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter familiemedlemmer, befolkningen og de iranske myndigheder, idet han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark er blevet introduceret for kristendommen af sine venner fra asylcenteret. Ansøgeren blev interesseret i kristendommen, og han læste i en vens bibel, hvorefter han overvejede at blive kristen. Da han var i kirke første gang, blev han klar over, at han ville være kristen. Han blev døbt tre til fire måneder senere. I den mellemliggende periode var han i kirke hver søndag, og han modtog fire til fem gange dåbsundervisning. Ansøgeren har i den forbindelse fremlagt en række dokumenter omhandlende hans konvertering, herunder en dåbsattest, hvoraf det fremgår, at ansøgeren er blevet døbt [i starten af 2017] i Frikirken i [by A] v/ præst [A], ligesom det fremgår af en erklæring [fra foråret 2018] fra Frikirken i [by A], at ansøgeren begyndte at komme i kirken omkring årsskiftet 2016/2017, hvorefter han påbegyndte dåbsforberedelse og sidenhen har været særdeles trofast til at deltage i gudstjenester. Ansøgeren har videre fremlagt tre erklæringer [fra starten af 2018] fra [by B] kirke v/præst [B], hvoraf det fremgår, at ansøgeren trofast har deltaget i undervisningsforløb fra [foråret 2017] frem til [starten af 2018], og at ansøgeren har gennemgået et undervisningsforløb med henblik på at blive døbt og optaget i Folkekirken. Ansøgeren har derudover oplyst, at han har været aktiv på Facebook og Instagram. Ansøgeren har fremlagt to billeder, som han har slået op på Facebook, herunder et billede taget af ansøgeren selv i Frikirken i [by A] samt et billede taget til en studieaften på asylcenteret. Ansøgeren har under nævnsmødet fremlagt erklæring [fra foråret 2018] v/ konstitueret præst [C] fra [by B] Sognekirke og en erklæring [fra foråret 2018] v/ indvandrersekretær [D] fra Frikirken i [by A]. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sin konversion til kristendommen til grund. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgerens konversion må anses for reel. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har demonstreret et solidt kendskab til kristendommen, og at hans indre overbevisning som kristen fremstår troværdig, uanset at dåben fandt sted meget hurtigt efter hans første møde med kristendommen. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren nu underviser i kristendommen på asylcentret, ligesom ansøgeren har oplyst, at han anser det som sin pligt som kristen at missionere og også vil gøre det, hvis han vender tilbage til Iran. Flertallet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2018/151/MAH
